Auktioner over obligationerne bag FlexLån®, der skal refinansieres pr. 1. april 2015, er nu afsluttet, og renterne endte på rekordlave niveauer.
Usædvanlig auktionsrunde
Der har denne gang været tale om en usædvanlig auktionsrunde, som i den grad har været påvirket af nationalbankens kamp for at undgå en kronestyrkelse over for euroen. I ugerne og dagene op til auktionen var det forventet, at F1-renten til låntager ville ende i negativt terræn på i omegnen af -0,15 % til -0,25 %.
"Det var derfor noget af en overraskelse, at F1-renten på mandagens auktion endte på 0,11 %. Den primære forklaring var usikkerhed på rentemarkedet i kølvandet på, at nationalbanken så ud til at vinde første vigtige stik i kronekrigen. Samtidig havde udsigten til en mærkbar negativ investorrente på F1-obligationerne formentlig også afholdt nogle investorer fra at byde ind på auktionen. I dagene efter korrigerede renterne lidt ned på auktionerne, og samtidig steg investorinteressen som et resultat af de højere end forventede renteniveauer”, forklarer cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.
F1-renten endte på historiske 0,11 %
Det er 24. gang, at vi har afholdt auktion, og resultatet i denne omgang markerer en ny historisk rekord for F1-renten. Den hidtidige rekord for FlexLån® F1 lød på 0,46 % sat på auktionen ultimo 2013, mens renten på auktionen sidste år endte på 0,55 %. Resultatet betyder dermed, at en F1-låntager med et lån på 1 mio. kroner har udsigt til en månedlig besparelse på 70 kroner efter skat, hvis der betales afdrag, mens besparelsen på den afdragsfrie variant er 245 kroner.
”De historisk lave renter er således fortsat med til at understøtte både det private forbrug og boligmarkedet, og det endda i en tid, hvor der er flere og flere tegn på, at der efterhånden er ved at komme mere skub i dansk økonomi”, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Renten på FlexLån® F3 kun lidt højere end F1
Renten for F3 endte på 0,16 %, hvilket betyder at boligejere med FlexLån® F3 kan se frem til en besparelse på den månedlige ydelse efter skat på 175 kroner på et lån på 1 million kroner og løbetid på 27 år, mens ydelsen på samme lån med afdragsfrihed vil falde med 575 kroner.
F1 med afdrag |
3.440 |
0,11 % |
3.370 |
- 70 |
F1 afdragsfri |
965 |
0,11 % |
720 |
- 245 |
F2 med afdrag |
3.525 |
0,28 % |
3.495 |
- 30 |
F2 afdragsfri |
920 |
0,28 % |
815 |
- 105 |
F3 med afdrag |
3.750 |
0,16 % |
3.575 |
- 175 |
F3 afdragsfri |
1.325 |
0,16 % |
750 |
- 575 |
F4 med afdrag |
4.255 |
0,32 % |
3.730 |
- 525 |
F4 afdragsfri |
2.222 |
0,32 % |
840 |
- 1.380 |
F5 med afdrag |
- |
0,42 % |
3.875 |
- |
F5 afdragsfri |
- |
0,43 % |
900 |
- |
Ydelsen på FlexLån® F5 før denne auktion er ikke inkluderet i tabellen, da vi ikke har låntagere på denne auktion, der kommer fra et "rent" F5-lån for 5 år siden. Det skyldes, at vi først tilbage i 2011 afholdte de første auktioner over FlexLån® med ny rente på 1. april. Disse lån skal dermed rentetilpasses for første gang pr. 1. april 2016.
F1 med afdrag |
3.455 |
0,37 % |
3.410 |
- 45 |
F1 afdragsfri |
1.005 |
0,37 % |
865 |
- 140 |
Forudsætninger: Restgæld 1 mio. kr. Skattesats 33 %. FlexLån® F1, F2,..., F5 har restløbetid på hhv. 29, 28,..., 25 år. Bidragssatsen er henholdsvis 0,8564 % og 1,1816 % for lån med og uden afdrag. Kontantlånsrenten er inkl. kursskæring.