24. maj: Sæt din udbudspris tæt på salgsprisen.
Står du overfor at sælge din bolig, så tænker du måske, at jo mere boligen sættes til salg for, jo større bliver din endelige salgspris sandsynligvis også. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Faktisk forlænger for høje udbudspriser salgsperioden markant, men de betyder også, at din økonomiske gevinst kan blive noget mindre, end hvis du har en realistisk udbudspris.
Slå 100 dage af salgsperioden
En analyse af 5.600 solgte huse, siden januar 2011 og frem til april 2012, taler sit tydelig sprog. Udbudsprisen på din bolig påvirker både salgsperioden og din økonomiske gevinst ved salg. Huse der sælges tæt på udbudsprisen er gennemsnitligt til salg lige under 100 dage, mens huse der har en for høj udbudspris, er på markedet i lidt over 200 dage. Den kortere salgsperiode betyder i sig selv ikke en større økonomisk gevinst, men analysen indikerer, at boligsælgere, der er startet 10-20 % højere ud end salgsprisen, er endt med at få mellem 100.00-200.000 mindre i hånden, for et gennemsnitlig parcelhus på 140. kvadratmeter.
Jo længere tid boligen er til salg, jo mere kan markedet nå at ændre sig. Og i en periode med faldende priser, er der en vis risiko i at trække salget for længe ud. Med boligpriser, der er faldet kraftigt igennem 2011 og starten af 2012, har man som boligsælger hurtigt kunnet sidde med en for høj udbudspris. Vi anbefaler generelt, at du sætter en så realistisk udbudspris som muligt, allerede fra første dag.
Læs analysen her
Salgs- og udbudspriser i din region
Hold musen over kortet og se udbud- og salgspriser på kvadratmeterpris i din region. Priserne er for sidste kvartal i 2011 og viser gennemsnitsprisen på et række- eller parcelhuse: