Halvårsresultat på 1.532 mio. kr. før skat
Realkredit Danmark har i dag offentliggjort halvårsrapport for første halvår 2007. Her følger udvalgte hovedpunkter:
- Realkredit Danmark koncernens resultat før skat steg 14 % og udgjorde 1.532 mio. kr. i første halvår 2007 mod 1.345 mio. kr. i første halvår 2006. Resultatet var som forventet og skyldtes primært et stigende renteniveau.
- Indtægter i alt steg med 13 % til 2.126 mio. kr. mod 1.876 mio. kr. i første halvår 2006.
- Udlånets nominelle obligationsrestgæld er siden første halvår 2006 steget med 7 % til 625 mia. kr.
- Markedsandelen for nettonyudlånet udgjorde i første halvår 2007 24,3 % mod 28,7 % i 2006. For udlånsporteføljen blev markedsandelen 32,2 % ved udløbet af første halvår 2007 mod 32,8 % ultimo 2006.
- Forventningerne til resultat før skat for 2007 er uændret i forhold til omtalen i kvartalsrapporten for første kvartal 2007.
Halvårsregnskab 2007 - (pdf 141 kb)
Administrerende direktør Sven Holm udtaler: "Vi har opnået et tilfredsstillende resultat i en periode, hvor aktivitetsniveauet på realkreditmarkedet generelt set har været lavt. Det forbedrede resultat skyldes primært et stigende renteniveau. Vi forventer fortsat en svagt stigende rente".
Kontaktperson: Administrerende direktør Sven Holm, telefon
45 13 20 81.