Kort beskrivelse af ordinær generalforsamling i Realkredit Danmark A/S
Realkredit Danmark A/S har i dag kl. 10.00 afholdt ordinær generalforsamling på adressen Parallelvej 17, 2800 Kgs. Lyngby.
Ad punkt 1. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse:
Årsrapport 2010 blev godkendt.
Ad punkt 2. Forslag om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion:
Indstilling om decharge for bestyrelse og direktion blev godkendt.
Ad punkt 3. Forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport:
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at der ikke udbetales udbytte, men at årets resultat henlægges til egenkapitalen.
Ad punkt 4. Forslag til ændring af vedtægter:
Generalforsamlingen godkendte forslag til ændring af vedtægter.
Ad punkt 5. Forelæggelse af lønpolitik til godkendelse:
Generalforsamlingen godkendte selskabets lønpolitik.
Ad punkt 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen:
Generalforsamlingen genvalgte:
Bankdirektør Tonny Thierry Andersen
Bankdirektør Per Skovhus
Som nyt medlem til bestyrelsen valgte generalforsamlingen:
Bankdirektør Henrik Ramlau-Hansen
Bestyrelsen består herefter af:
Bankdirektør Tonny Thierry Andersen
Bankdirektør Per Skovhus
Bankdirektør Henrik Ramlau-Hansen
samt de medarbejdervalgte medlemmer:
Erhvervsrådgiver Klaus Pedersen
Kreditrådgiver Max Jeppesen
Ad punkt 7. Valg af revisorer:
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Grant Thornton blev genvalgt for en 1-årig periode, og KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt for 1-årig periode.
Ad punkt 8. Behandling af eventuelle forslag og emner fra bestyrelse eller aktionær:
Der var ingen forslag.
Konstituerende bestyrelsesmøde i Realkredit Danmark A/S:
På det konstituerende bestyrelsesmøde i Realkredit Danmark A/S, som blev afholdt umiddelbart efter generalforsamlingen, konstituerede bestyrelsen sig med bankdirektør Tonny Thierry Andersen som formand og bankdirektør Per Skovhus som næstformand.
Direktionen
Eventuel henvendelse kan rettes til chefjurist Karen Havers-Andersen, tlf. 45 13 20 07.