Realkredit Danmark A/S har i dag kl. 10.00 afholdt ordinær generalforsamling på adressen Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Ad punkt 1. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse:
Årsrapport 2011 blev godkendt.
Ad punkt 2. Forslag om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion:
Indstilling om decharge for bestyrelse og direktion blev godkendt.
Ad punkt 3. Forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport:
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at der udbetales udbytte til aktionæren med 786 mio. kr.
Ad punkt 4. Godkendelse af selskabets Aflønningspolitik og Rapport om Aflønningspolitikken for 2012.
Generalforsamlingen godkendte Aflønningspolitik og Rapport om Aflønningspolitikken for 2012.
Ad punkt 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen:
Generalforsamlingen genvalgte:
Bankdirektør Tonny Thierry Andersen
Bankdirektør Per Skovhus
Bankdirektør Henrik Ramlau-Hansen
Direktør Kim Andersen
Herudover består bestyrelsen af de medarbejdervalgte medlemmer:
Erhvervsrådgiver Klaus Pedersen
Kreditrådgiver Claus Bundgaard
Ad punkt 6. Valg af revisor:
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt for 1-årig periode som selskabets eneste revisor.
Ad punkt 7. Behandling af eventuelle forslag og emner fra bestyrelsen eller aktionærer:
Der var ingen forslag.
Konstituerende bestyrelsesmøde i Realkredit Danmark A/S:
På det konstituerende bestyrelsesmøde i Realkredit Danmark A/S, som blev afholdt umiddelbart efter generalforsamlingen, konstituerede bestyrelsen sig med bankdirektør Tonny Thierry Andersen som formand og bankdirektør Per Skovhus som næstformand.
Direktionen
Eventuel henvendelse kan rettes til underdirektør Henrik Blavnsfeldt, tlf.: 45 13 20 76.