RD Analyse - 4. august 2008.
Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb
Vi har i en ny RD Analyse set nærmere på, hvordan den månedlige boligudgift påvirkes, når studielejligheden finansieres som et forældrekøb i stedet for, at den studerende selv køber ejerbolig.
Vi kommer blandt andet frem til følgende:
- Der er mulighed for at spare op til 27 % på familiens samlede boligudgift, hvis studieboligen finansieres via forældrekøb i stedet for, at den studerende selv køber boligen
- Besparelsespotentialet ved forældrekøb er størst med finansiering med fastforrentede lån, hvor der spares op mod 27 % på den månedlige omkostning. Besparelsen ved FlexLån® er lidt mindre, men stadig attraktiv med omkring 24 %.
- Forældrekøb er typisk en finansieringsmodel, der vælges til mindre lejligheder. Derfor kan mange familier med forældrekøbsplaner, aktuelt drage nytte af, at de små lejligheder er faldet mest i pris, siden priserne toppede. Det betyder, at prisen på en lejlighed i København på mellem 50 og 75 kvadratmeter er faldet med 26 % i forhold til for blot to år siden.
Læs hele RD Analyse (pdf 87 kb)