RD Analyse - 27. august 2010
Er det nu du skal konvertere dit FlexLån®?
Kursen på 30-årige fastforrentede 4 % lån er fortsat med at stige gennem sommeren. Det har fået mange boligejere med FlexLån® til at overveje, om tiden er inde til, at de skal lægge deres lån om til en fast rente.
I denne analyse har vi undersøgt konsekvenserne ved at konvertere fra FlexLån® F1 til et 30-årigt fastforrentet 4 % lån på både kort og lidt længere sigt. De væsentligste konklusioner er
- Tror man på stigende renter i løbet af de kommende år, bør man kraftigt overveje at konvertere sit FlexLån® til en fast rente i dag
- Er den lange rente fx steget med blot 1 %-point om 3 år, vil en konvertering fra FlexLån® til fast rente ikke kun betyde øget sikkerhed, men også give boligejeren mulighed for at tage en kursgevinst hjem.
- Jo hurtigere og jo mere renten stiger, jo større bliver den potentielle kursgevinst. I nogle tilfælde kan gevinsten blive ganske betydelig. Gevinsten er endda normalt skattefri.
- Tror man derimod ikke på stigende renter, bør man kun konvertere fra FlexLån® til fast rente, hvis man ønsker højere sikkerhed.
- Konverterer man til et fastforrentet lån skal man være villig til at betale en højere månedlig ydelse, end man betaler i dag for FlexLån® F1. Desuden skal man være villig til, at restgælden stiger her-og-nu.
Læs hele RD Analyse (pdf 249 kb).