RD Analyse - 23. november 2010
Friværdierne i bedring
Boligmarkedet er i bedring og danskernes friværdier atter er begyndt at pege snuden opad efter en dramatisk nedtur.
I denne RD Analyse ser vi nærmere på de danske friværdier, og kommer blandt andet frem til følgende.
- De danske boligejere er set under ét ganske velpolstret. Den gennemsnitlige friværdi i et standard parcelhus løber op i 787.000 kroner i 3. kvartal 2010, mens friværdien i ejerlejligheder og sommerhuse er tæt på 930.000 kroner. For både parcelhuse og ejerlejligheder er friværdien dog blevet reduceret med tæt ved 35% siden toppen.
- Ikke overraskende er der store regionale forskelle i friværdierne. De største friværdier findes generelt i hovedstadsregionen, mens Region Sjælland og Nordjylland placerer sig i bunden.
- De store friværdier til trods i Region Hovedstaden, så er det også her, vi finder den største gældssætning, og dermed alt andet lige den største rentefølsomhed. Har man eksempelvis et 1-årigt afdragsfrit Flexlån®, så vil en rentestigning på 1% betyde en gns. årlig ekstraregning til københavneren på netto 12.600 kroner mod 5.400 kroner i Nordjylland.
- De stigende friværdier og bedringen på boligmarkedet har været en vigtig årsag til, at det private forbrug har været i ganske god form over det seneste års tid med en stigning på 3,3%. En simpel modelberegning illustrerer, at de stigende boligpriser ved udgangen af i år har bidraget til at trække det private forbrug op med cirka 3 mia. kroner.
Læs hele RD Analyse (pdf 362 kb).