Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det er gjort ved hjælp af vores egne udlånstal til andelsboligforeningerne, da der ikke findes offentlige tilgængelige data på dette område. Vores data indeholder dog ikke oplysninger om eventuelle swap-lån. Konklusionerne er, som følger:
-
Hovedparten af andelsboligforeningerne har en konservativ finansieringsprofil. Mere end halvdelen af andelsboligforeningerne har således hverken afdragsfrihed eller variabel rente tilknyttet deres realkreditlån.
-
Andelsboligforeningerne har generelt været mere forsigtige i deres finansieringsvalg i 2012, og både variabel rente og afdragsfrihed er gået svagt tilbage i forhold til 2011. Det kommer i kølvandet på nogle år, hvor brugen af variabel rente og afdragsfrihed ellers har været i fremgang. Denne udvikling i låneadfærden minder dermed i høj grad om det, vi har været vidne til på ejerboligmarkedet.
-
Det viser sig, at andelsboligforeninger med en relativ høj gældssætning i højere grad benytter sig af variabelt forrentede lån og afdragsfrihed i forhold til foreninger med lav gældssætning. Den højere risiko i lånevalget skal formentlig ses i sammenhæng med et fokus på at sikre en lavere månedlig boligafgift end ellers. Trods det er boligafgiften gennemsnitligt set stadig højere i disse foreninger i forhold til foreninger med konservativ finansieringsprofil. Det skal ses i sammenhæng med, at sidstnævnte andelsboligforeninger generelt har en markant lavere gældssætning.
-
Vil man som udgangspunkt gerne købe sig ind i en forening med en konservativ finansieringsprofil, vil man gennemsnitligt set kunne forvente at skulle betale et større andelsindskud, da ”friværdien” hos andelsejerne er større her grundet lavere gældsandel. Gennemsnitligt set er maksimalprisen mere end 20 % højere i foreninger, der ikke benytter sig af variabel rente og afdragsfrihed i forhold til foreninger, der har begge disse varianter tilknyttet. Det siger sig selv, at der er stor underliggende spredning på tværs af dette gennemsnitstal, og man kan eksempelvis sagtens finde kombinationen af lav gældssætning og brug af både afdragsfrihed og variabel rente i andelsboligforeninger.
-
Der er som illustreret stor forskel på økonomien i de enkelte andelsboligforeninger og i foreningernes valg af finansiering. Som potentiel andelsboligkøber er det ikke oplagt på forhånd hvilken ”slags” andelsboligforening, der generelt vil være den bedste forening at købe sig ind i. Det afhænger både af ens egen økonomi og risikovillighed – og selvfølgelig forudsat, at andelsboligforeningen opfylder ens kriterier i forhold til beliggenhed, størrelse og stand.
Læs hele analysen