Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse, og det har været en hæmsko for både boligmarkedet og dansk økonomi som helhed. I denne analyse har vi set nærmere på indkomstkravet ved boligkøb over de senere år på tværs af landet, når der også tages højde for, at det anbefalede rådighedsbeløb i kreditvurderingen er blevet forhøjet, som en naturlig konsekvens af stigende priser og lønninger i samfundet. Konklusionerne er som følger:
- Det viser sig, at i samtlige 98 af landets kommuner, er det i dag blevet lettere for en typisk dansk familie at købe et gennemsnitligt parcelhus sammenlignet med sommeren 2007. Sammenligner vi med sommeren 2011 gør samme konklusion sig gældende, mens det over det seneste år, er blevet sværere i nogle kommuner og lettere i andre. Det afspejler især, at huspriserne er stigende i dele af landet og faldende i andre dele.
- Tager vi højde for lønudviklingen, er det gennemsnitlige indkomstkrav på tværs af landets kommuner faldet med næsten 20 % over de seneste 6 år. Udviklingen skyldes i sagens natur primært rekordlave renter og lavere boligpriser. Den på papiret lettere adgang til boligmarkedet er en vigtig forklaring på, at boligmarkedet over det seneste års tid har bevæget sig ind i en skrøbelig stabiliseringsfase. Det spiller selvfølgelig også en rolle, at den økonomiske usikkerhed har været på skrump.
- Dykker vi ned på kommuneniveau, er det ikke overraskende at kunne konstatere store forskelle i indkomstkravet til boligsøgende danske familier. Højest indkomstkrav finder man i Gentofte, hvor en typisk dansk familie, der ønsker at købe et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter, skal have en familieindkomst på cirka 950.000 kroner. Lavest indkomstkrav er i Tønder, hvor det løber op i godt 600.000 kroner.
- I dag er der ikke nogen kommuner, hvor det kræver en familieindkomst på over 1 million kroner, hvis man skal købe det gennemsnitlige parcelhus. Det står i kontrast til 2007, hvor der var hele otte kommuner, der krævede mere end en million kroner i indkomst, før familiens rådighedsbeløb var stort nok til boligkøb. Og korrigerer man endda for, at lønniveauet var lavere dengang end nu, svarer situationen i sommeren 2007 reelt til, at 30 kommuner ville have krævet en millionindkomst i dag.
Læs hele analysen
