- Politisk set er der givet håndslag på, at ejendomsværdiskatten fastholdes i forhold til gældende lovgivning frem til 2020. Efter en periode, hvor en del danske boligejere formentlig har været nervøse for, hvorvidt skattestoppet på ejendomsværdiskatten kunne stå for fald, burde der med skattereformen endelig falde lidt ro på til gunst for boligmarkedet.
- Boligejerne sparer stadig betydelige summer som følge af skattestoppet på ejendomsværdibeskatningen. Aktuelt set er besparelsen for den gennemsnitlige husejer med et parcelhus på 140 kvadratmeter omkring 4.000 kroner om året. Gevinsten er dog blevet reduceret gennem de senere års kraftige prisnedtur på boligmarkedet. Tilbage i sommeren 2007 var den gennemsnitlige årlige gevinst på næsten 7.500 kroner.
- Skattestoppet har også medvirket til at presse boligpriserne op. Vores beregninger viser, at huspriserne i øjeblikket er trukket op med lidt mere end 5 % som følge af skattestoppet på ejendomsværdiskatten. Det svarer til et prisløft på i omegnen af 80.000 kroner for et gennemsnitligt parcelhus.
- Vores beregninger understreger også, at skattestoppet ikke har været den afgørende katalysator for boligboblen, som det ellers til tider tildeles. Det skyldes måske forvirring om knækgrænsen, som uden et skattestop ville være blevet skubbet med op i takt med prisudviklingen på boligmarkedet.
- Det er i øvrigt værd at bemærke, at det især er boligejere, der var på boligmarkedet før skattestoppets introduktion, der har fået glæde af ordningen. Boligejere, der er kommet på markedet i de senere år, har alt andet lige betalt en højere pris for boligen end, hvis skattestoppet ikke eksisterede, og denne ekstraomkostning skal altså holdes op imod besparelsen fra lavere ejendomsværdiskat.
Læs analysen: Ro om ejendomsværdibeskatningen
