Myte: Andelsboligforeninger får ikke nytte
af lave realkreditrenter

Vi har set nærmere på andelsboligmarkedet og de rekordlave realkreditrenter i en ny analyse. Analysens konklusioner er som følger:

• I den offentlige debat hører man ofte om, at andelsboligejere ikke drager nytte af de rekordlave realkreditrenter. Således er der typisk fokus på, at renterne på andelsboliglån i banken har været stigende i kølvandet på finans- og gældskrisen – i øvrigt helt som renten på ejerboliglån i banken –  men det glemmes i samme åndedrag, at mange andelsboligforeninger i sagens natur også har realkreditlån. Hvor stor en glæde, andelsboligejerne får af de lave realkreditrenter, afhænger derfor af belåningsgraden i andelsboligforeningerne - jo lavere belåningsgrad desto mindre brug af realkreditfinansiering.
  
• Selv om vi i debatten om andelsboligforeningerne til tider hører om problemer med høj gældssætning, så har en stor del af andelsboligforeningerne imidlertid lav gældssætning, og de står hermed med lidt af et luksusproblem i øjeblikket. De har en sund økonomi, men mærker dermed heller ingen større effekt af de historisk lave realkreditrenter. Denne situation giver imidlertid en oplagt mulighed for at overveje, om man vil udnytte de gunstige finansieringsmuligheder til at igangsætte større renoveringsprojekter eller projekter, der kan forbedre forholdene i andelsboligforeningen. Dette understøttes også af den aktuelle markedssituation, hvor handelspriserne på andelsboligerne er et godt stykke under maksimalprisen. Det betyder med andre ord, at andelsboligforeningerne kan optage realkreditlån uden, at det nødvendigvis kommer til at gå ud over markedsværdien af andelsboligerne, og dermed til evt. gene for potentielle sælgere i foreningen.
• Budskabet om, at andelsboligforeningerne også får nytte eller kan drage nytte af de lave realkreditrenter, er dog ikke entydigt positivt for alle andelshavere. De lave realkreditrenter kan især ramme potentielle andelsboligsælgere, der bor i andelsboligforeninger uden betydelig gæld. Det skal ses i lyset af, at potentielle boligkøbere med primært fokus på boligbehov – og dermed ingen præference mellem ejerbolig i forhold til andelsbolig – får adgang til særdeles billig finansiering til ejerboligen, mens den lave gældssætning i selve andelsboligforeningen medfører, at boligkøberen alt andet lige skal betale et højere andelsindskud, hvor finansieringen er væsentligt dyrere, hvis man ikke har større grad af egenfinansiering med. Når det er sagt, har vi dog endnu ikke kunne spore en tydelig negativ afsmittende priseffekt på andelsboligmarkedet - andelsboligpriserne i Region Hovedstaden har været nærmest uændret siden sommeren 2009.