Vi har set nærmere på boligejernes udgifter ved køb og eje af et gennemsnitligt parcelhus gennem de senere år samt et kig ind i 2015. Konklusionerne er som følger:
Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det historiske gennemsnit. Selv i Storkøbenhavn er boligmarkedet endnu ikke blevet lukket land for førstegangskøberne trods pæne husprisstigninger på det seneste. Her er boligbyrden dog noget højere end på landsplan, og er nu med et fastforrentet lån kommet op på det historiske gennemsnit.
Der var et tidspunkt, hvor renteudgifterne til især realkreditlånet fyldte langt hovedparten af de årlige udgifter ved køb og eje af et typisk parcelhus. I dag er billedet vendt på hovedet, hvis man har hjemtaget F1-lån eller for den sags skyld F3/F5-lån. Selve den rene renteudgift på realkreditlånet udgør i dag blot 2,2 % af de samlede årlige udgifter ved køb af et gennemsnitligt parcelhus – denne andel var tæt på 50 % tilbage i 2008.
Har man afdragsfrit FlexLån®, er den dyreste post på det gennemsnitlige boligbudget i øjeblikket udgifter til opvarmning af huset og varmt vand. Denne post står for små 30 % af budgettet. Herefter følger udgifter til realkreditinstituttet og betaling af grundskyld. Samlet set står boligbeskatningen for cirka en tredjedel af de årlige udgifter ved at købe og eje et typisk parcelhus på 140 kvadratmeter. De stigende grundskyldsbetalinger over de seneste år har bevirket, at grundskylden i dag ofte er en større udgiftspost end selve ejendomsværdiskatten.
Ved brug af fastforrentede lån med afdrag er afdragsdelen nu den største betalingspost i budgettet, hvor det tidligere var rentebetalinger på realkreditlånet. Afdrag er dog som bekendt opsparing til en selv og ikke en reel udgift. Lave renter sætter altså til en start turbo på afviklingen af ens gæld.
Over det kommende års tid forventer vi, at huspriserne vil være på et lidt højere niveau, renterne vil stige en lille smule og grundskyldsbetalingerne vil ligeledes vokse. Samlet set ventes det dog ikke at forrykke billedet af en lav boligbyrde i en historisk kontekst.
Renteudgifterne på realkreditlånet er for en stund trådt i baggrunden for boligkøberne – især ved brug af variabelt forrentede lån. Beregningerne illustrerer dog med al tydelighed, hvor meget renteudsving potentielt kan betyde for boligbudgettet. Det er derfor også vigtigt at sikre sig, at der er plads til langt større rentebetalinger i budgettet i fremtiden. Hvornår og hvor meget renten stiger, kan ingen med sikkerhed sige noget om.
Læs hele analysen
