Påsken har netop passeret, og traditionen tro er påsken ”sæsonåbner” for årets bolighandler, da de fleste boliger handles fra dette tidspunkt af året og frem mod efteråret, mens vintermånederne er ret kolde - også når det kommer til køb og salg af boliger.
Vi har sat os for at undersøge, hvem sommerhusejerne er, og hvilke valg de tager, når det kommer til belåningen af deres fritidsbolig. Hovedkonklusionerne i vores analyse er:
- Hvor den gennemsnitlige parcelhusejer er knap 55 år, er sommerhusejeren 59 år. Årsagen til aldersforskellen er ret simpel, nemlig at hvor et parcelhus skal dække et basalt boligbehov, så har sommerhuset mere karakter af luksusgode. Sagt på en anden måde, i en almindelig livscyklus vil man først dække sit boligbehov, og når privatøkonomien styrkes yderligere i de efterfølgende år, bliver der måske råd til luksusgoder som sommerhuse. Dermed er det ret naturligt, at sommerhusejerne i gennemsnit er ældre end parcelhusejerne.
- Mens 71 % af alle parcelhuse ejes af mere end én person, angiveligt et par, så er det kun 56 % af sommerhusene, der ejes af et par. Det kan overraske, når et sommerhus må antages at være en mulighed for de, der har en solid økonomi, som i mange tilfælde vil kræve to indkomster. En mulig forklaring kan dog være alderen. Da sommerhusejerne i gennemsnit er ældre, kan forklaringen på de mange singler være, at flere af de ældre sommerhusejere har mistet en partner, hvormed de bliver ene ejer af en tidligere fællesbolig. Dermed er det ikke et valg, at være ene ejer af et sommerhus, men snarere et vilkår. Til sidst kan børn og børnebørns ønske om at bruge sommerhuset være en faktor, der gør, at man ønsker at beholde sommerhuset og evt. lade det gå i arv.
- Sommerhusejere vælger i højere grad FlexLån® og FlexKort®, dvs. lån med kort rente, i forhold til parcelhusejere. Ligeledes vælger de også oftere afdragsfrihed på deres lån. Fra tidligere analyser ved vi, at variabel rente og afdragsfrihed oftere er at finde på de større lån, som oftest også er givet i dyrere områder. Dermed giver det fin mening, at sommerhuset – som antages at være ejet af låntagere med relativt høje indkomster – også har mere risiko, idet ejerne bedre har råd til at tage risiko på realkreditlånet.
- Vi har udvalgt 7 sommerhuskommuner med høje hhv. lave handelspriser og set på de lånevalg, der foretages her. Det ses tydeligt, at i ”top 7”-kommunerne, hvor det gennemsnitlige lån er på 838.000 kroner, vælges der i højere grad lån med kort rente og afdragsfrihed end i ”bund 7”-kommunerne, hvor det gennemsnitlige lån er på 481.000 kroner.
Læs hele analysen
