De lange renter er faldet til niveauer, vi aldrig nogensinde havde turde vente for år tilbage, og dette er bestemt ikke gået de danske låntageres næse forbi. De officielle statistikker viser nemlig, at boligejerne i stigende grad vælger det klassiske fastforrentede lån til sig igen, efter de variable lån ellers har været den populære i klassen, og samtidig er boligejerne blevet flittigere til at afdrage på realkreditgælden. De officielle statistikker kan udelukkende give os et praj om, i hvilken retning vinden blæser, men de kan desværre ikke gå dybere end det. Derfor har vi i vedhæftede analyse valgt at dykke ned i vores egne lånedata for at undersøge, hvordan danskernes lånemønster har ændret sig på tværs af aldersgrupper fra 2013 til i dag.
Analysens konklusioner:
- Boligejerne har i stigende grad taget lån med fast rente eller lån med 5-årig rentebinding til sig over de senere år. Særlig hos de yngre boligejere i aldersgrupperne 18-29 år og 30-39 år, er der sket en markant ændring i låneadfærden, hvor lån med fast rente nu udgør over 50 pct. af deres samlede udlån mod ca. 30 pct. tilbage i 2013. Dermed er de gået fra at være blandt de mest rentefølsomme til at være blandt de mindst rentefølsomme.
- Vi afdrager generelt mere på vores realkreditgæld, end vi har gjort tidligere. Mere end hver anden udlånskrone går nu til at afvikle på gælden, hvor det var omvendt tilbage i 2013. De ældre boligejere i aldersgrupperne 60+ går dog mod strømmen. De benytter sig nu mere af afdragsfrihed end tidligere, svarende til over 50 pct. af deres samlede udlån er med afdragsfrihed. Det er stadig de ældre og yngre boligejere, som benytter sig mest af afdragsfrihed, hvilket giver god mening i forhold til livsfaserne, vi skal igennem.
- At boligejerne har ændret deres låneadfærd og generelt blevet mindre rentefølsomme, skyldes formentlig en cocktail af flere parametre, der er opstået gennem 10’erne. Det lave rentemiljø, der blandt andet gør det billigere at købe en form for forsikring mod evt. fremtidige rentestigninger, ændret prisstruktur og sidst men ikke mindst øget finansiel regulering på området, som også har indflydelse i forhold til valg af lån. Sidstnævnte har formentlig spillet en større rolle blandt de yngre boligejere.
- Alt i alt er boligejerne blevet mere robuste og bedre klædt på, hvis tiderne skulle ændre sig og vi igen ser stigende renter og faldende boligpriser. En højere andel af fastforrentet lån betyder at færre boligejere vil blive direkte ramt af eventuelle rentestigninger. Det betyder også, at skulle renterne stige, så bør vi alt andet lige opleve færre boligejere, som ikke har råd til at betale udgifterne til deres realkreditlån. Samtidig har boligejerne en bedre beskyttelse af deres boligs friværdi med et fastforrentet lån end ved variable lån. Alt dette er med til at styrke den finansielle stabilitet og dermed samfundsøkonomien.
