Energirenoveringer af danskernes boliger har været meget i fokus gennem de senere år, hvilket skal ses i sammenhæng med et øget fokus på den grønne omstilling. Bygningsmassen alene anslås at stå for i omegnen af 40 % af det samlede energiforbrug, og Klimarådet har tidligere påpeget, at netop energirenovering af bygninger er et af de områder, hvor man får mest grønt for pengene i et samfundsøkonomisk perspektiv.
Også privatøkonomisk kan der være pæne besparelser at hente på bundlinjen via energiforbedringer. Tager man udgangspunkt i de årlige udgifter til varme og varmt vand for et parcelhus på 140 kvadratmeter, så kan de i henhold til Energistyrelsen spænde fra i omegnen af små 3.000 kroner ved A2020-energimærke og op til i omegnen af godt 30.000 kroner ved en G-mærkning. Mange boligejere har da også været aktive gennem de senere år i forhold til at få energirenoveret deres boliger. Det er typisk udskiftning af gamle vinduer og døre samt efterisolering, nye termostater og nyt varmeanlæg, som topper listerne over energiforbedringer.
Ikke desto mindre er potentialet for energiforbedringer stadig ganske stort, når man ser på energistandarden blandt de danske ejerboliger, og der synes at være en hel danskere, som ikke er klar over det store forbedringspotentiale, som deres bolig rummer. I hvert fald synes der at være en klar tendens til, at rigtig mange boligejere overvurderer deres boligs samlede energieffektivitet. Det bekræftes af vores nye YouGov-undersøgelse, hvor vi har spurgt boligejerne, hvordan de opfatter den energimæssige stand af deres primære bolig i forhold til en gennemsnitlig dansk bolig. Her ses det, at 44 % af boligejerne opfatter standen som gennemsnitlig, mens 43 % mener deres bolig er over gennemsnittet. Der er med andre ord ikke mange boligejere, som opfatter deres ejerboligs energieffektivitet dårligere end gennemsnittet. Helt præcist svarer 1 %, at deres bolig er ”langt under middel”, mens 9 % svarer ”lidt under middel”, jf. nedenstående figur.
Bundlinjen fra undersøgelsen er dermed, at der synes at være en del boligejere, som har et uforløst potentiale i forhold til at energiforbedre deres bolig. Det indikerer, at der er en del boligejere, som kunne få gavn af et energitjek af deres bolig og få ekspertindsigt i, hvilke muligheder der kan være i forhold til energirenoveringer – som er rentable rent økonomisk og/eller hjælper til et bedre indeklima, der løfter ens nytteværdi af boligen i hverdagen. Ikke overraskende ser vi også i undersøgelsen, at der er mange boligejere, som aldrig eller som ”ikke ved”, hvornår de sidst har fået lavet en vurdering af boligens energimæssige stand af en fagmand. Det svarer hele 41 % af boligejerne i undersøgelsen.
Vi synes altså samlet set at se med alt for positive øjne på egen bolig – det er mere naboens bolig, der trænger til lidt ekstra isolering. Det er i sidste ende ærgerligt for disse boligejere, som ender med at gå glip af en ganske pæn privatøkonomisk gevinst over tid og i ekstra bonus kunne yde et positivt bidrag til den grønne omstilling. Selv om sidstnævnte i sagens natur kun er et marginalt bidrag i det samlede store regnestykke, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning – og særligt, hvis mange ender med at bidrage på denne front over en årrække.