Vi har i en ny analyse set nærmere på prisudviklingen på sommerhusmarkedet, jf. vedhæftede.
Et kort opsummering af analysen er som følger:
Det giver altid anledning til løftede øjenbryn, når boligpriser stiger med to-cifrede årlige vækstrater, og jo længere tid en sådan tilstand varer, desto større er risikoen for en usund udvikling med efterfølgende tømmermænd. I første omgang er vi dog endnu ikke så bekymret for en prisboble på sommerhusmarkedet.
Der er tale om et marked, hvor der har været en vis ”indhentningseffekt” på prissiden efter en længere årrække i dvaletilstand, og samtidig er finansieringsbyrden ved køb af sommerhus stadig på et lavt niveau i en historisk kontekst. Corona-krisen har givet mærkbar medvind til sommerhusmarkedet, men har ikke været en større ”game-changer”.
Vi ser derfor mere et sommerhusmarked gå ned i tempo over de kommende år frem for en større korrektion, når samfundsrestriktionerne engang bliver løftet og tidligere tiders rejse- og forbrugsadfærd genoptages.
Læs hele analysen