FlexLife® er et fleksibelt realkreditlån, som I kan tilpasse til jeres konkrete behov. Ikke bare nu og her, men også i takt med, at nye behov opstår. Med FlexLife® kan I kombinere en række muligheder, som I ikke har med andre realkreditlån*.
Det grundlæggende om FlexLife®
- I kan låne op til 75 % af værdien af ejendommen, hvis der er tale om en andelsboligforening eller boligudlejning.
- I kan låne op til 60 % af værdien af ejendommen, hvis der er tale om landbrug eller erhvervsejendom.
- Lånet kan løbe i op til 20 år (erhvervsejendom) eller 30 år (landbrug, andelsboligforening eller boligudlejning).
- Renten er fast i en periode på mellem 1 og 10 år.
- Efter hver periode refinansieres lånet til markedsrenten.
- Mulighed for på et og samme tidspunkt at betale afdrag og have delvis afdragsfrihed.
- I kan indfri lånet til kurs 100 ved en refinansiering og ellers til markedskurs.
- Vær opmærksom på, at da FlexLife® indeholder afdragsfrihed, er jeres økonomiske forhold og ejendommen bestemmende for, om vi kan tilbyde FlexLife®.
Det unikke ved FlexLife®
Inden for en ramme, som vi aftaler på forhånd*, kan I skræddersy lånet, så det passer til jeres behov – og der er mulighed for at justere på lånet undervejs. Det gør FlexLife® til et af de mest fleksible realkreditlån på markedet.
- Med FlexLife® kan I kombinere afdragsfrihed og afdrag, som I vil, og I kan have afdragsfrihed, helt indtil lånet udløber. Det, I ikke har afdraget i lånets løbetid, betaler I i den sidste termin.
- Under de rette forudsætninger kan lånet være afdragsfrit i op til 20 år (erhvervsejendom) eller 30 år (landbrug, andelsboligforening eller boligudlejning).
- På den måde er I selv med til at bestemme ydelsen – og hvor hurtigt I kan få afdragsfrihed.
- Inden for den aftalte ramme kan I også afgøre, hvordan renteændringer påvirker lånet – fx kan I lade eventuelle rentestigninger påvirke restgælden i stedet for ydelsen.
I kan justere på lånet, hver gang det refinansieres, inden for den aftalte ramme. På den måde kan I tilpasse lånet til jeres situation – og ikke omvendt.
* Der er altid individuelle hensyn forbundet med at låne penge
Vi skal derfor gennemgå jeres økonomi og ejendom, før vi kan tilbyde et lån, herunder FlexLife® og den ramme, vi aftaler for lånet. Det er inkluderet i lånesagsgebyret og er derfor ikke noget, I betaler ekstra for.