Et realkreditlån med variabel rente er et lån, hvor renten kan ændre sig i lånets løbetid. Det stiller højere krav til robustheden af din privatøkonomi, da den skal kunne tåle, at renten på lånet stiger.
Ønsker du et realkreditlån med variabel rente, er der fire låntyper at vælge imellem. Hvilket, der er det rette for dig, afhænger af dine præferencer.
FlexLån® K
FlexLån®K er et rentetilpasningslån, hvor renten tilpasses hvert år til hvert 10. år –efter aftale med dig. Lånet er til dig, der har fokus på lav rente og ydelse her og nu – og som har plads i økonomien til rentestigninger. Der er mulighed for op til 10 års afdragsfrihed – og du kan for et mindre gebyr skifte til og fra låntypen FlexLån® T.
Læs mere
FlexLån® T
Til dig der har fokus på at afdrage hurtigere på dit lån. Ønsker du en vis grad af sikkerhed omkring din boligøkonomi, men uden at give afkald på den lave rente, som kendetegner FlexLån®, kan FlexLån® T være det rette for dig. På FlexLån® T er det som udgangspunkt lånets løbetid – og ikke ydelsen, der ændrer sig i takt med renten. Lånets samlede løbetid kan dog ikke overstige 30 år – og stiger renten så meget, at løbetiden rammer loftet på 30 år, vil din ydelse blive justeret.
FlexLife®
FlexLife® er et realkreditlån til dig med en vis portion friværdi, der løbende vil tilpasse din boligøkonomi til dit liv – og ikke omvendt. Med FlexLife® kan du kombinere afdragsfrihed og afdrag på ét og samme tidspunkt, og du kan - under de rette forudsætninger - få afdragsfrihed i op til 30 år og i høj grad selv kan vælge ydelsen på dit lån. Lånet fås også med fast rente.
FlexKort ®
FlexKort® er til dig, der gerne vil have glæde af den kortest mulige rente på et realkreditlån. FlexKort® får ny rente hvert halve år, og der er mulighed for op til 10 års afdragsfrihed.