VilkårVi tager pant i din ejerbolig som sikkerhed for lånet, og du kan normalt låne op til 75 % af boligens værdi i op til 30 år. Vær opmærksom på, at du ikke kan optage boligfinansiering med pant i din bolig i Realkredit Danmark og Danske Bank ud over de 75 % af boligens værdi, når du vælger FlexLife®. Vær desuden opmærksom på, at du ikke kan belåne et fritids- eller sommerhus med FlexLife®.
Den maksimale størrelse af restgælden ved udløb afhænger af dine individuelle forhold og af ejendommen. Vi fastsætter beløbet i lånetilbuddet, og det ændrer sig som udgangspunkt ikke, fordi ejendomsvurderingen ændres.
Hvis din boligs værdi falder meget, fortsætter dit lån som udgangspunkt uændret. Hvis prisen på din bolig falder så meget, at kontantværdien af dit lån hos Realkredit Danmark, inklusiv eventuelle foranstående lån, er større end 75 % af din boligs værdi i mindst to år i træk, kan vi – med seks måneders varsel - bede dig om at afdrage på lånet eller forhøje dine afdrag, så din restgæld ved udløb bliver lavere, end vi oprindeligt aftalte, evt. 0 kr.
Der er altid individuelle hensyn forbundet med at låne penge. Vi skal derfor gennemgå din økonomi og din bolig, før vi kan tilbyde dig et lån.