Fondsbørsmeddelelse nummer 5 - 6. maj 2004
Resultat på 713 mio. kr. før skat i første kvartal 2004
Realkredit Danmark har i dag offentliggjort kvartalsrapport for første kvartal. Her følger udvalgte hovedpunkter:
- Realkredit Danmark koncernens resultat før skat udgjorde 713 mio. kr. i første kvartal i år mod 748 mio. kr. i første kvartal 2003.
- Basisindtjeningen udgjorde 586 mio. kr. mod 667 mio. kr. året før, hvor realkreditmarkedet i første kvartal oplevede den hidtil største konverteringsaktivitet.
- Realkreditudlånet steg til 503 mia. kr. ved udløbet af første kvartal mod 498 mia. kr. ved årets begyndelse.
- Markedsandelen for nettonyudlånet blev i første kvartal 25,4 % mod 31,0 % i fjerde kvartal 2003. Faldet skal især ses på baggrund af et ekstraordinært stort erhvervsudlån i fjerde kvartal sidste år.
- Afdragsfrie lån udgjorde fortsat en stor del af aktiviteten på privatmarkedet. Realkredit Danmarks låntagere har siden introduktionen 1. oktober 2003 optaget afdragsfrie lån på i alt 35 mia. kr. Det svarer til en markedsandel på 40,7 %.
- Forventningerne til 2004 er uændrede i forhold til omtalen i årsrapporten for 2003. Basisindtjeningen før tab og nedskrivninger forventes at blive på nogenlunde samme niveau som i 2003.
Kvartalsrapport 1. kvartal 2004 - (PDF 39 KB)