Fondsbørsmeddelelse nummer 7 - 2005 Realkredit Danmark lancerer d.d. en ny variant af FlexGaranti®
Realkredit Danmark lancerer en ny variant af FlexGaranti®, der er et variabelt forrentet obligationslån med indbygget loft over, hvor meget renten kan stige. Sikkerheden for hvor høj renten og dermed ydelsen kan blive på FlexGaranti® gælder i hele lånets løbetid, det vil sige i op til 30 år. I modsætning til den eksisterende variant af FlexGaranti® bliver den nye variant ikke fastforrentet, hvis lånets rente bliver lig med renteloftet. Den nye variant af FlexGaranti® tilbydes med renteloft på henholdsvis 5% og 6%. Den eksisterende variant af FlexGaranti®, der hidtil er blevet tilbudt med renteloft på 6%, vil ligeledes blive tilbudt med renteloft på 5%.
Den nye variant af FlexGaranti® er et variabelt forrentet obligationslån med halvårlig rentefastsættelse pr. 1. april og 1. oktober. Den variable rente fastsættes på baggrund af et fem-dages gennemsnit af 6 måneders CIBOR tillagt et for obligationerne og lånene fastsat rentetillæg. I forbindelse med den halvårlige rentefastsættelse kan lånets rente ikke overstige renteloftet. Har renteloftet været bindende, vil lånets rente falde igen, såfremt fem-dages gennemsnittet af 6 måneders CIBOR tillagt rentetillægget i forbindelse med en rentefastsættelse er lavere end renteloftet. Den nye variant af FlexGaranti® er konverterbar i hele løbetiden. Lånene kan indfries kontant til kurs 105 eller ved opkøb af de bagvedliggende obligationer. Opsigelsesfristerne i forbindelse med kontantindfrielse er identiske med øvrige konverterbare lån. Den nye variant af FlexGaranti® tilbydes som annuitetslån og som annuitetslån med mulighed for op til 10 års afdragsfrihed efter det såkaldte klippekortsprincip.
Den nye variant af FlexGaranti® finansieres i to nye obligationsserier, som benævnes 73D henholdsvis 83D. I serie 53D og 63D åbnes to nye rentefodsafdelinger med renteloft på 5% til finansiering af den eksisterende variant af FlexGaranti®.
I tabellen nedenfor fremgår karakteristika på de nye rentefodsafdelinger. Rentefodsafdelingerne i de to nye obligationsserier er markeret med *.
Fondskode |
Nominel rente |
Rentetillæg |
Renteloft |
Serie |
Lånetype |
Årgang |
092xxxx |
Variabel |
0,75 % |
5 % |
53D |
FlexGaranti®, annuitet |
2038 |
092xxxx |
Variabel |
0,75 % |
5 % |
63D |
FlexGaranti®, afdragsfri |
2038 |
092xxxx |
Variabel |
0,60 % |
6 % |
73D * |
FlexGaranti®, annuitet |
2038 |
092xxxx |
Variabel |
0,60 % |
6 % |
83D * |
FlexGaranti®, afdragsfri |
2038 |
092xxxx |
Variabel |
0,85 % |
5 % |
73D * |
FlexGaranti®, annuitet |
2038 |
092xxxx |
Variabel |
0,85 % |
5 % |
83D * |
FlexGaranti®, afdragsfri |
2038 |
I forbindelse med åbning af yderligere rentefodsafdelinger i de fire obligationsserier kan Realkredit Danmark fastsætte andre rentetillæg og renteloft, jf. serievilkår for serie 53D, 63D, 73D og 83D.
Kunder med konverterbare realkreditlån finansieret i obligationer med kuponrenter på 5% og derover samt visse typer rentetilpasningslån vil kunne opnå besparelser ved at lægge om til FlexGaranti®, hvorfor Realkredit Danmark forventer en øget konverteringsaktivitet som følge af den nye variant af FlexGaranti® samt tilbuddet om renteloft på 5%.
Realkredit Danmark påbegynder tilbudsgivning og obligationsudstedelse den 25. april 2005.