RD Analyse - 4. januar 2008
Status for boligmarkedet
Vi har i en lidt større analyse gjort status for situationen på boligmarkedet.
RD Analyse indeholder blandt andet:
- En prognose for udviklingen i parcelhuspriserne frem til 2009 på landsplan og fordelt på regioner. Overordnet forventer vi, at den nuværende afmatning vil fortsætte de kommende år, men udviklingen kan variere betydeligt geografisk. Vi venter således at kunne se prisfald på parcelhusene i Region Hovedstadsområdet og Region Midtjylland ind i første halvdel af 2008, mens priserne omvendt kan udvikle sig nogenlunde pænt i Region Nordjylland og Region Syddanmark. Konkret forventer vi et realt fald i huspriserne på landsplan fra 2007 til 2008 på ca. 2 %. Vores prognose lægger således an til en blød landing for boligmarkedet, hvor vi undgår prisfald i stor stil på landsplan.
- På ejerlejlighedsmarkedet i København har prisfaldende gjort det betydeligt billigere at være køber, end da priserne toppede. Der er udsigt til, at priserne nok skal falde med 5-10 % endnu før de kan stabilisere sig. Det svarer til, at en 80 kvm lejlighed skal koste 2-2,1 mio. kr.
- Antallet af boliger til salg har udvist en begyndende stabilisering efter at være steget voldsomt. Det skyldes blandt andet, at mange sælgere ser ud til at trække sig fra markedet. Vi har opgjort, at 35.000 boligsælgere over perioden fra 3. kvt 2006 til 3 kvt. 2007 har haft så store problemer med at sælge til den ønskede pris, at de enten har trukket sig fra markedet eller skiftet mægler.
Læs hele RD Analyse (pdf 117 kb)