RD Analyse - 21. juni 2010
Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån
Den i øjeblikket meget lave rente har fået mange boligejere med fastforrentede 6 % eller 7 % lån til at overveje at nedkonvertere deres lån til et 4 % fastforrentet lån. Også boligejere med variabel rente er begyndt at overveje, om tiden er moden til at få større sikkerhed.
I denne analyse har vi undersøgt de økonomiske konsekvenser ved at konvertere for både boligejere med fastforrentede lån og boligejere med variabelt forrentede lån. De væsentligste konklusioner er:
- Ved en konvertering kan man mindske den månedlige ydelse med mellem 490 og 1.550 kr. afhængigt af hvilket lån, man har i dag.
- En konvertering fra et fastforrentet 6 eller 7 % lån til et tilsvarende 4 % lån medfører også, at afdragene og kursfølsomhed stiger. Prisen er, at restgælden også stiger.
- Stiger renten derimod, kan gevinsten blive stor og komme hurtig. Det gælder også for boligejere, der i dag har FlexLån®, men som vælger at konvertere det til et fastforrentet 4 % lån. Konverteringsmuligheden er derfor også til stede for boligejere med FlexLån®.
- Alle boligejere med 6 % og 7 % lån vil kunne opnå en gevinst ved at konvertere, men falder renten yderligere, så kan der gå lang tid, før gevinsten kommer i hus. I nogle tilfælde helt op til 7 år.
Læs hele RD Analyse (pdf 266 kb).
NB - analysen er opdateret den 31.08.2010.