RD Analyse - 6. december 2010
Fra 4 % - 5 % - stor effekt på boligpriserne?
Når man som almindelig dansker skal ud og købe hus, indgår et fastforrentet obligationslån med afdrag som en vigtig del af kreditvurderingen. Renten er en vigtig parameter i denne sammenhæng og en høj rente på det fastforrentede lån medvirker alt andet lige til at presse boligpriserne ned.
I en ny analyse har vi set nærmere på konsekvenserne for boligpriserne af et eventuelt skifte fra 4% fastforrentede lån til 5% fastforrentede lån. Et par af konklusionerne er:
- Skiftet fra 4% til 5% betyder, at potentielle boligkøbere får mindre at gøre godt med i deres købsmuligheder på boligmarkedet, og det giver alt andet lige et pres ned på boligpriserne. Effekten skal dog i den aktuelle situation ikke overdrives.
- Sammenligner man et 4 % lån i en god kurs med et 5 % lån i kurs 100, koster det 320 kroner ekstra om måneden efter skat for et lån på 1 mio. kroner med afdrag.
Læs hele RD Analyse (pdf 291 kb).