RD Analyse - 10. december 2010
Solgt til udbudsprisen - næppe!
Det er fortsat svært at være boligsælger, og hele salgsstrategien kan hurtigt give grå hår i hovedet. Kun små 13% af parcelhusejerne er i stand til at få første udbudspris hjem ved et salg, mens sandsynligheden er dobbelt op for ejerlejligheder.
Vi har set nærmere på dette i en ny RD Analyse, hvor et par af konklusionerne er følgende.
- Ejerlejligheder har oplevet en markant bedring over de seneste kvartaler – tilbage i slutningen af 2008 var det kun godt 10%, der holdt prisen fra start til slut mod nu næsten hver fjerde ejerlejlighed.
- Der har på denne front ikke været de store bedringstegn for parcelhuse, men vi har set, at de faktiske nedslag i udbudsprisen til endeligt salg er skrumpet.
- Mest overraskende viser det sig, at selv under de glade boligmarkedsdage måtte flertallet af boligsælgerne acceptere en lavere pris på parcelhuset. Ejerlejlighederne holdt dog bedre stand og cirka tre ud af fire ejerlejligheder blev solgt til første udbudspris.
- Under boligprisfesten resulterede ca. hvert tiende boligsalg i en højere pris til sælger end oprindelig planlagt. Fænomenet hører til sjældenhederne i dag, selvom om der faktisk er boliger, der sælges til en højere pris end udbudsprisen.
Læs hele RD Analyse (pdf 203 kb).