Vi har i en ny analyse set nærmere på boligens energimærke og dets betydning for den private økonomi og boligens salgspris. Konklusionerne er som følger:
- Med udgangspunkt i enten fjernvarme eller naturgas, spænder de forventede årlige energiudgifter for et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter fra i omegnen af 2.000 kroner ved energimærke A2020 og op til i omegnen af 30.000 kroner ved en G-mærkning.
- Energimærkningen af ejerboliger afslører et stort potentiale for mulige energiforbedringer, og dermed også et stort potentiale for besparelser på den privatøkonomiske bundlinje for mange boligejere. Mange danskere er tilsyneladende ikke særligt opmærksomme på dette potentiale og ser oftest med for optimistiske øjne på egen bolig.
- Potentialet for energiforbedringer varierer på tværs af landet, hvilket især skal ses i sammenhæng med boligbestandens alder. I Aarhus fylder A-mærkede huse eksempelvis godt 11 % af de energimærkede huse mod blot 4 % i København.
- Samlet set giver energimærket en god indikation på, hvad man kan forvente i forhold til boligens energiforbrug og dermed ens energiudgifter. Der er dog faldgruber, man skal være opmærksom på i forhold til eksempelvis boligens opvarmningsform, de lokale priser på ens energileverandør, risiko for fejl i de tildelte energimærker samt, at der også er betydelige forskelle inden for det enkelte energimærke.
- Endvidere skal man huske på, at værdien af et godt energimærke i ens ejertid af boligen afhænger af udviklingen i de fremtidige energipriser. Vi ser i øvrigt også, at boligejernes fokus på energiforbedringer rent faktisk er blevet mindsket de senere år, hvor energipriserne er faldet.
- Der er ofte en del fokus på, at et godt energimærke forbedrer boligens markedsværdi. I praksis kan det dog godt være svært at adskille priseffekten af et godt energimærke fra selve boligens vedligeholdelsesstand. Forskellige beregninger og empiriske undersøgelser indikerer, at en forbedring af energimærket med en karakter, kan give anledning til en øget salgspris på i omegnen af 70.000 kroner til cirka 100.000 kroner for et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter.
- Den præcise størrelse på salgsprisen af et bedre energimærke er dog mere end usikker for den enkelte bolig, og priseffekten vil kunne variere over tid. Det bør derfor heller ikke være en forventning om en hurtig salgsgevinst, der driver overvejelser om igangsættelse af energiforbedringer af boligen.
- I stedet bør man som boligejer primært forholde sig til, hvor hurtigt en eventuel energiforbedring tjener sig selv hjem – altså investeringen holdt op imod den løbende lavere energiregning - samt den nytteværdi, som energiforbedringen kan bidrage til. Her tænkes især på, at gener som træk, kolde gulve eller bare et koldt hus henover vinteren kan reduceres, og det giver en nytteværdi, som er svær at gøre op i kroner og øre. Vi ser også, at boligejerne netop peger på den løbende økonomi og indeklimaet som de primære argumenter for at lave energiforbedringer – og ikke forventninger til salgsprisen.
Læs hele analysen
