Med virkning fra 1. april 2014 trådte ny lovgivning i kraft på refinansiering af realkreditobligationer.
Loven indfører muligheden for at forlænge obligationerne med 1 år såfremt
1. der ikke er tilstrækkeligt med aftagere til obligationerne i forbindelse med refinansieringen (fejlet refinansierings-trigger), eller
2. den effektive rente på obligationer med oprindelig løbetid på op til to års løbetid stiger mere end 500 bp i forhold til refinansieringen ca. 12 måneder før obligationernes udløb (rentetrigger)
Lovændringen betyder i første omgang, at alle FlexLån®, der har en løbetid på op til 12 måneder skal udstedes med rentetrigger og fejlet refinansierings-trigger. Fra 1. januar 2015 er loven ligeledes gældende for alle øvrige lån, der skal refinansieres i løbet af deres løbetid – dvs. alle FlexLån® samt variabelt forrentede lån.
Realkredit Danmark har på nuværende tidspunkt udstedt i 6 ISIN-koder med rente- og refinansierings-trigger. Af disse har 4 fået fastsat triggerrenter. De fastsatte triggerrenter fremgår af vedlagte bilag.
Download bilag
Direktionen
Eventuel henvendelse kan rettes til Chefanalytiker Hella Gebhardt Rønnebæk, på telefon
45 13 20 68.