Realkredit Danmark gennemfører auktioner over SDRO til refinansiering af FlexLån® pr. 1. januar 2013.
Auktionen for de 1-årige SDRO i danske kroner og euro samt de 3-årige og 5-årige SDRO i danske kroner tilstræbes afholdt ligeligt over 10 børsdage fra og med mandag den 19. november til og med fredag den 30. november 2012.
Auktionen for den 2-årige og 4-årige SDRO i danske kroner afholdes på en dag - tirsdag d. 27. november 2012. Auktionen for 2-årige, 3-årige, 4-årige og 5-årige SDRO i euro afholdes på en dag - mandag d. 26. november 2012.
Igen i år har Realkredit Danmark lanceret mulighed for at låntagerne kan foretage terminsskifte fra januar termin til april termin. Afhængigt af låntagernes interesse for terminsskifte, vil det kunne blive aktuelt at afholde auktioner i SDRO med april termin. Tilsvarende vil det kunne reducere omfanget af auktioner med januar termin.
De foreløbige udbudte mængder samt de nøjagtige vilkår for auktionerne fremgår af bilag 1.
Fra og med uge 40 vil de foreløbige mængder blive opdateret ugentligt på rd.dk/Investor
De endelige udbudte mængder i de enkelte ISIN koder offentliggøres i uge 46.
Download bilag 1 (104 KB)
Direktionen
Eventuel henvendelse kan rettes til Senior Dealer Søren Gravgaard, RD Funding, på telefon 45 13 20 19.