Realkredit Danmark gennemfører auktioner over SDRO i forbindelse med udbetaling af nye lån i ovennævnte serier som følge af stor omlægningsaktivitet pr. 1. januar 2015.
Auktionerne vil blive afholdt tirsdag den 23. december 2014 med valør den 30. december 2014.
Da de endelige udbetalingsbeløb kan ændres helt frem til auktionsdagen, fastlægges de endelige mængder for auktionerne først på selve auktionsdagen, og oplyses via Reuters chat system tirsdag den 23. december kl. 9.00. Alternativt kan RD Funding kontaktes på nedenstående nummer.
Vilkår for auktionerne fremgår af
bilag 1.
Realkredit Danmark forventer derudover øget udbud i øvrige papirer til finansiering af:
FlexLån® (forskellige løbetider) ca. DKK 1.300 mio.
Øvrige variabelt forrentede lån ca. DKK 750 mio.
30-årige fastforrentede lån ca. DKK 1.600 mio.
10-20-årige fastforrentede lån ca. DKK 1.000 mio.
Det forventes at størstedelen af ovennævnte vil blive udbudt i løbet af tirsdag den 23. december 2014.
Realkredit Danmark er ikke forpligtet til at afhænde hele det annoncerede beløb.
Direktionen
Eventuel henvendelse kan rettes til Senior Dealer Christian Rosenstand, RD Funding, på telefon 45 13 20 19.