Realkredit Danmark gennemfører auktioner over SDRO til refinansiering af FlexLån® pr. 1. januar 2018. Auktionerne vil blive afholdt fra og med mandag den 20. november til og med fredag den 24. november 2017. Da der kan ske ændringer på fordelingen af refinansieringsbeløbene på de enkelte årgange, fastlægges de specifikke auktionsdatoer per ISIN kode først i forbindelse med udmeldingen af de endelige mængder.
Realkredit Danmark gennemfører ligeledes auktion over SDRO til refinansiering af RD Euribor3® pr. 1. januar 2018. Til dette formål åbner Realkredit Danmark en ny obligation (se bilag 1). Auktionen vil blive afholdt mandag den 27. november 2017.
De foreløbige udbudte mængder fremgår af
bilag 1.
Fra og med uge 40 vil de foreløbige mængder til refinansiering af FlexLån® blive opdateret ugentligt på rd.dk/Investor.
De endelige udbudte mængder og de enkelte ISIN koders specifikke auktionsdage offentliggøres primo uge 45.
Direktionen
Eventuel henvendelse kan rettes til Christian Rosenstand, Head of RD Funding, på telefon
45 13 20 19.