Realkredit Danmark A/S har i dag kl. 10.00 afholdt ordinær generalforsamling på adressen Lersø Parkalle 100, 2100 København Ø.
Ad punkt 1. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse:
Årsrapport 2018 blev godkendt.
Ad punkt 2. Forslag om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion:
Indstilling om decharge for bestyrelse og direktion blev godkendt.
Ad punkt 3. Forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport:
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at der udbetales udbytte til aktionæren med 4.300 mio.kr.
Ad punkt 4. Valg af medlemmer til bestyrelsen:
Henriette Fenger Ellekrog havde forud for generalforsamling meddelt, at hun ikke ønskede at genopstille.
Generalforsamlingen genvalgte derfor:
Bankdirektør Jesper Nielsen
Bankdirektør Jacob Aarup-Andersen
Bankdirektør Christian Boris Baltzer
Bankdirektør Carsten Rasch Egeriis
Bankdirektør Jakob Groot
Direktør Kim Andersen
Herudover består bestyrelsen af de medarbejdervalgte medlemmer:
Senior Økonom Sonia Khan
Relationsship manager Lisbeth Sahlertz Nielsen
Chefkonsulent, cand. polyt Majken Hammer Sløk
Ad punkt 5. Valg af revisorer:
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev valgt for 1-årig periode som selskabets revisor.
Ad punkt 6. Behandling af eventuelle forslag og emner fra bestyrelse eller aktionær:
Der var ingen forslag.
---ooo0ooo---
Efterfølgende bestyrelsesmøde i Realkredit Danmark A/S:
På det bestyrelsesmøde i Realkredit Danmark A/S, som blev afholdt umiddelbart efter general-forsamlingen, konstituerede bestyrelsen sig med bankdirektør Jesper Nielsen som formand og bankdirektør Jacob Aarup- Andersen som næstformand.
----ooo0ooo---
Direktionen
Eventuel henvendelse kan rettes til Chefjurist, Advokat Jacob Elverum, tlf. 45 13 20 11