Fitch Ratings har i dag meddelt AAA rating af særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) udstedt fra Realkredit Danmarks kapitalcenter T mod hidtil AA+.
Realkredit Danmark er som det eneste realkreditinstitut i Danmark ratet af tre ratingbureauer. Dagens meddelelse fra Fitch Ratings betyder, at både Fitch Ratings, S&P Global og Scope Ratings giver deres højeste rating, AAA til Realkredit Danmarks ratede obligationer.
Disse ratings understreger Realkredit Danmarks robuste kreditkvalitet og solide indtjeningsevne. Real-kredit Danmark vurderer, at den meddelte rating vil bekræfte investorerne i deres tillid til Realkredit Danmark og det danske realkreditsystem.
Med venlig hilsen
Direktionen
Eventuel henvendelse kan rettes til direktør Klaus Kristiansen på telefon 45 13 20 26.