Vi har i en ny analyse set nærmere på, hvad der kræves af indkomst for en typisk familie, hvis de overvejer at købe et gennemsnitlig parcelhus på 140 kvadratmeter i de forskellige kommuner i Danmark. Familien består af to børn, har en bil og en mindre opsparing med i bagagen til at kunne lægge de første 5 % af husets værdi til udbetalingen. Realkreditlånet er et fastforrentet 30-årigt lån med afdrag – det er det, der lægger til grund for kreditvurderingen ved køb af bolig. Konklusionerne er som følger:
- Der er store forskelle i indkomstkravet til boligsøgende danske familier alt afhængig af, hvor i landet de kigger på bolig. Det er ikke overraskende boligprisniveauet, der er afgørende for dette, men eksempelvis udsving i kommuneskatter og priser på daginstitutionstakster kan også spille en rolle. Højest indkomstkrav finder man i Gentofte og på Frederiksberg, mens Tønder og Lolland er de områder i landet, hvor kravet til familieindkomsten ved boligkøb er lavest.
- En typisk dansk familie, der ønsker at købe et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter, skal have en familieindkomst på cirka 950.000 kroner i Gentofte, mens de på Lolland skal have en indkomst på i underkanten af 600.000 kroner.
- Set i forhold til samme tid sidste år har de faldende boligpriser og faldende renter generelt fået kravet til indkomsten ved boligkøb til at falde. Dermed fortsætter de senere års tendens til, at det er blevet lettere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet. På tværs af kommuner er indkomstkravet til familien gennemsnitligt set skrumpet med i omegnen af 50.000 kroner siden boligbølgens top tilbage i sommeren 2007.
- Det er især i de dyreste områder af landet, hvor indkomstkravet er skrumpet markant. Tilbage i 2007 var der eksempelvis hele otte kommuner, hvor der skulle mere end en million i indkomst til før familiens rådighedsbeløb var stort nok til boligkøb. Det var skrumpet til to kommuner i sommeren 2011, og i dag er der ikke flere kommuner tilbage med et så højt indkomstkrav.
- Der er dog også kommuner, der har oplevet et lidt større krav til familieindkomsten ved køb af det gennemsnitlige parcelhus siden 2007. Her har den positive effekt af lavere huspriser og lavere renter ikke været nok til at opveje stigningen i de faste udgifter, der fremkommer via den normale inflation. Når det er sagt, har lønningerne været stigende og mere end inflationen i denne periode, og det betyder i sidste ende, at det også er blevet nemmere at være potentielt boligsøgende i disse områder af landet.
- At det generelt er blevet nemmere at komme ind på boligmarkedet – og det endda i en betydelig grad siden 2007 – vil før eller siden være en dynamik, der vil være med til at understøtte boligmarkedet. Der er dog ingen garanti for, at det ikke skal blive endnu billigere endnu før, at boligmarkedet vil kæmpe sig ud af de senere års dvaletilstand. Meget vil især afhænge af den generelle økonomiske udvikling og boligkøbernes tillid til boligmarkedet. Selv om det kan se billigt ud her og nu, så kan en frygt for at blive ramt af stigende ledighed eller nye prisfald på boligmarkedet holde køberne tilbage.
Læs analysen: Indkomstkravet til boligkøb fortsætter med at falde (pdf)
