Vi har set nærmere på danskernes forbrug af kvadratmeter i boligen.
Konklusionerne er som følger:
- Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere kvadratmeter. Endvidere er det også en konsekvens af, at vi i dag bor færre og færre personer i boligerne. Set over de seneste 30 år har parcelhusejernes kvadratmeterforbrug pr. person gået i vejret med små 25 %.
- Det er især jyderne, der boltrer sig i plads, mens københavnerne har smalkost med forbruget af kvadratmeter i parcelhusene. Det gennemsnitlige parcelhus i Vestjylland er eksempelvis på 149 kvadratmeter mod 130 kvadratmeter i København by. Og forskellen er reelt set endnu større, når man tager højde for, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse er større i københavnsområdet. I så fald er kvadratmeterforbruget i omegnen af 20-25 % mindre i forhold til Nordjylland og Bornholm, hvor kvadratmeterforbruget pr. beboer er størst.
- En oplagt forklaring på dette fænomen er, at det generelt er dyrere at bygge kvadratmeter i København – både i forhold til grundpriser og byggeomkostninger. I hvert fald ser man en tydelig sammenhæng mellem antallet af kvadratmeter pr. person i parcelhuset og selve kvadratmeterprisen på tværs af landet.
- Det er over de seneste 30 år blevet mere usædvanligt at 18-39 årige bor i parcelhus – og det i endnu højere grad i københavnsområdet. Det skal blandt andet ses i lyset af ændrede familiemønstre, hvor danskerne bliver gift og får børn senere end tidligere, og dermed udskydes behovet alt andet lige for hus og have. I Storkøbenhavn kan en ekstra forklaring på fænomenet være, at huspriserne generelt har løbet end tand hurtigere end indkomsterne sammenlignet med udviklingen på landsplan.
- I modsætning til de 18-39 årige, er det blevet mere normalt at danskere i alderen 60 år og opefter bor i parcelhus. Det skal ses i lyset af, at vi generelt lever længere og med et bedre helbred end tidligere.
Læs hele analysen
