Realkredit Danmark har regnet på, hvad en låntager med FlexLån® har sparet sammenlignet med en låntager med fastforrentet lån, hvis begge optog et lån på 1 million kroner i 1997, hvor FlexLån® blev lanceret. Vores væsentligste konklusioner er:
- en låntager med FlexLån® F1 har sparet 183.000 kroner efter skat per lånt million på grund af en lavere månedlig ydelse i forhold til et fastforrentet lån, der er nedkonverteret på de optimale tidspunkter. Det svarer i gennemsnit til, at låntageren med FlexLån® har sparet over 1.000 kroner pr. måned efter skat.
- hvis samme låntager skal indfri sit lån i dag, vil den samlede besparelse ved F1-lån løbe op i hele 288.000 kroner. Den højere gevinst skyldes, at restgælden på FlexLån® F1 vil være 105.000 kroner lavere end restgælden på det fastforrentede lån.
- har låntageren med det fastforrentede lån både konverteret op og ned på de optimale tidspunkter, vil ydelsesbesparelsen efter skat ved at vælge FlexLån® være på 171.000 kroner over 15 år – svarende til 960 kroner pr. måned.
- til gengæld vil restgælden på det fastforrentede lån nu være 9.000 kroner lavere end på FlexLån®, da en opkonvertering skærer 15 % af restgælden. Den samlede besparelse ved FlexLån® F1 vil således ”kun” løbe op i 162.000 kroner. Der er altså ingen tvivl om, at op- og nedkonvertering kan betale sig, når man har et fastforrentet lån.
- vælger man i stedet at lave sammenligningen fra 2005 og frem, hvor låntageren med fastforrentet lån til start ville optage et 4 % lån, som først konverteres op i 7 % og ned igen i 4 %, så vil restgælden på det fastforrentede lån være en del lavere end på FlexLån®, og begge låntagere ville være omtrent lige godt stillet.
- at FlexLån® har klaret sig bedre de sidste 15 år betyder ikke, at det også vil være et bedre valg de kommende 15 år. Låntagers tidshorisont, rentens udvikling samt valg af risikoprofil på FlexLån® spiller alle en væsentlig rolle for, hvordan billedet tegner sig.
Læs RD Analyse (pdf)
