Meningerne om hvilken vej vinden blæser på boligmarkedet er traditionen tro mange. Senest er det blevet diskuteret, hvorvidt boligmarkedet overhovedet er i bedring eller ej i kølvandet på Statsminister Helle Thorning-Schmidts kommentar i forbindelse med regeringsrokaden om, at "boligmarkedet er ved at tø op". Ligeledes gav de nyligt offentliggjorte boligpristal for november fra Danmarks Statistik fornyet usikkerhed om formkurven på boligmarkedet. Således viste de et prisfald på huse på 3 % i november i forhold til oktober.
I denne analyse har vi valgt at se nærmere på de relevante fakta fra diverse boligmarkedsstatistikker i forhold til at finde ud af, hvad der er op og ned i de mange løbende diskussioner. Analysens sigte er at skabe klarhed omkring det aktuelle udgangspunkt for helbredstilstanden på boligmarkedet – og analysen forholder sig dermed heller ikke til, hvilken retning boligmarkedet vil bevæge sig over de kommende år.
- Den overordnede konklusion på baggrund af de forskellige statistikker er, at boligmarkedet har været i bedring over de seneste par år. Det ses sort på hvidt, når vi ser på prisudviklingen, handelsudviklingen og hele udbudssituationen på boligmarkedet.
- Statistikkerne afslører dog også, at der langt fra er tale om et boligmarked i ”normale” omdrejninger. Huspriserne udviser ikke en klar pil op, der er stadig prisfald i flere dele af landet, handelsaktiviteten er langt under det historiske gennemsnit, boligudbuddet er relativt højt og endelig er salgstiderne på huse gennemsnitligt set høje.
- Forholdet mellem at det rent faktisk er gået bedre på boligmarkedet over de seneste par år til, at det stadig ikke går godt på boligmarkedet, er formentlig også med til at skabe forvirring i de løbende diskussioner. Der vil være nogle, der helt automatisk hæfter sig ved bedringen, mens andre vil fokusere på den stadig skrøbelige helbredstilstand på boligmarkedet.
- Billedet af et boligmarked, der er ved at tø op er i virkeligheden ikke helt skævt – boligmarkedet er stadig koldt, men det har været koldere. Så kan man bagefter diskutere, hvornår den endelige optøning engang vil finde sted.
- En tilsvarende diskussion opleves i øvrigt, når vi snakker om udviklingen i dansk økonomi – her er fokus til tider på vækstudviklingen, mens andre hæfter sig mere ved, at det såkaldte outputgab – altså forskellen mellem det faktiske aktivitetsniveau og det potentielle aktivitetsniveau – vil være negativt i 2014/2015. Det betyder, at selv om de forventede vækstrater i prognoserne for dansk økonomi ser pæne ud for 2014/2015, så vil der stadig være ledige ressourcer i økonomien.
Læs hele analysen