Vi har i en ny analyse set nærmere på udviklingen i friværdierne på boligmarkedet. Analysens konklusioner er som følger:
- Boligpriserne har generelt været i fremgang siden 2012, og fremgangen på boligmarkedet gik for alvor et gear eller to op i 2015 i kølvandet på nye bundrekorder for renterne. Prisstigningstakterne er løjet lidt af i 2016, men der er fortsat udsigt til ganske pæne prisstigninger på parcelhuse på i omegnen af 3,5-4 % i år.
- Fremgangen på boligmarkedet har sendt boligejernes friværdier i vejret, og de er samlet set steget med i omegnen af 500 mia. kroner siden starten af 2012. Friværdierne er nu tilbage på det højeste niveau siden 4. kvartal 2008.
- De stigende boligpriser afspejles tydeligt i friværdierne, da boligejernes appetit på øget gældsætning har været yderst begrænset gennem en årrække. Dog spores der en lidt øget appetit på tillægslån på det seneste, men set i lyset af stigende beskæftigelse, fremgang i indkomsterne, lave renter, store konverteringsbølger og pæn fremgang i friværdierne er det egentligt bemærkelsesværdigt, at boliggælden ikke er vokset mere i 2015/2016.
- Der er dog forskelle i udlånsaktiviteten på tværs af landet, og eksempelvis i Københavnsområdet, har vi oplevet en ganske pæn fremgang i vores samlede udlånsaktivitet over de senere år. En oplagt forklaring på denne udvikling er selvfølgelig de senere års kraftige prisstigninger i hovedstadsområdet.
- Omvendt er det stadig 68 ud af 98 kommuner, hvor priserne i dag er mere end 10 % lavere end tidligere pristop. Vi kommer derfor heller ikke udenom, at mange boligejere fortsat sidder tilbage med en relativ høj gældsætning i boligen. Det er en vigtig forklaring på den generelt stadig afdæmpede vækst i boliggælden. Den samlede belåningsgrad i de danske ejerboliger befinder sig stadigvæk i den høje ende i en historisk kontekst – men belåningsgraden har dog været faldende snart fire år i træk.
- Der kan altså være store forskelle på bundlinjen for den enkelte boligejer i forhold til friværdien i ejerboligen. For en del danskere giver det god mening med et fortsat fokus på at konsolidere sig og betale ned på boliggælden, mens andre med fordel kan overveje, om de betaler for meget ned eller alternativt vil udnytte de historisk lave renter til forbedringer af boligen, bilfinansiering eller opfyldelse af andre prioriteringer i livet.
- Den tidligere V-regering, som netop er blevet udvidet, har fremlagt forslag til boligskattereform, som der i det nye år skal forhandles videre om. Gennemføres den i nogenlunde uændret format, bør det ikke betyde det store for friværdierne på boligmarkedet generelt. Om noget kan der være et mindre tryk ned på friværdierne for særligt ejerlejlighederne i København, men eksempelvis den fremtidige rente og beskæftigelsesudvikling vil samlet set spille en vigtigere rolle for boligejernes friværdier.
Læs hele analysen
