Boligejernes friværdier er steget ganske markant over de senere år i takt med bedringen på boligmarkedet. Gunstige økonomiske konjunkturer og stigende friværdier har imidlertid ikke givet anledning til nogen større forbrugsfest i dansk økonomi, og appetitten på at optage lån i boligen synes stadig afdæmpet.
Økonomer diskuterer løbende om, hvorvidt danskerne vil skrue mere op for forbrugsblusset i takt med de bedre tider. Netop det private forbrug fremhæves derfor ofte som en usikkerhedsfaktor i de økonomiske prognoser i forhold til, at væksten kan blive højere end ventet, hvis især boligejerne udnytter de stigende friværdier til øget forbrug eller investeringer i boligen.
Det er dog svært at pege på en fremtidig udløsende faktor andet end, at jo længere tid opsvinget i økonomien og boligmarkedet varer ved – og jo længere på afstand finanskrisen kommer – desto mere øges sandsynligheden for, at friværdierne aktiveres i højere grad end i dag eller alternativt, at forbrugstilbøjeligheden stiger, da boligejerne føler sig rigere.
For at blive en smule klogere på ovenstående har vi i første omgang set nærmere på boligejernes aktuelle tanker omkring deres friværdier. Har de overhovedet en god portion friværdi? Ønsker de at gøre aktivt brug af den og i så fald på hvad? Det er blevet gjort i samarbejde med YouGov, som har stillet et repræsentativt udsnit af boligejerne spørgsmålet: ”Hvis du kunne låne billigt i din friværdi, hvad ville du så låne til?”.
Resultaterne afslører først og fremmest følgende:
- Danskerne vurderer i høj grad, at de har friværdi i deres boliger
- Det er især boligforbedringer, som står først på danskernes liste, hvis friværdien skal aktiveres. Herefter følger rejser og biler
- Overraskende mange boligejere gør sig ikke nogen tanker eller ønsker om, hvad friværdien skal bruges til. Næsten hver tredje boligejer, svarer ”ved ikke” til spørgsmålet om, hvad man vil låne til, hvis man kan låne billigt i sin friværdi. Det kan være, at en del af boligejerne rent faktisk ikke har gjort sig nogle overvejelser, men det kan også være, at der er boligejere, som simpelthen ikke ønsker at bruge af deres friværdi – enten grundet principper, opsparingsovervejelser eller, at de grundlæggende ikke har et større forbrugs- eller investeringsbehov, der trænger sig på.
- Det havde selvfølgelig været interessant at se, hvordan ”Ved ikke”-svaret havde udviklet sig over tid – om der er blevet flere eller færre, der ikke har den store ide om, hvad deres friværdi skal bruges til. Om noget understøtter den store andel ”Ved ikke” dog meget godt den aktuelt afdæmpede appetit på optage nye lån i boligen
- Ser vi på tværs af både køn og geografi, er der ikke de store forskelle, der springer frem – det er stadigvæk i omegnen af hver tredje boligejer med friværdi, som svarer ”Ved ikke” til brugen af friværdi. Zoomer vi til gengæld ind på alder, er der dog markante forskelle. I alderen fra 18 år og op til 49 år, er det kun cirka hver femte til hver fjerde boligejer, som siger ”Ved ikke”, mens det nærmer sig hver anden boligejer i alderen 60+.
Læs hele analysen
