Selv om boligen og for den sags skyld boliglån og boligrenter ofte kan indgå som et samtaleemne omkring middagsbordet med familie, venner og bekendte, så vil det for mange være forbundet med en vis form for tabu at snakke om, hvad man skylder i sin bolig.
I vedhæftede analyse har vi derfor set nærmere på størrelsen af danskernes realkreditlån med udgangspunkt i vores egne lånedata. Dermed giver vi boligejerne mulighed for et indblik i, hvor stort deres realkreditlån egentlig er sammenlignet med andre danske boligejere.
I første omgang er det nok især ens nysgerrighedsgen, der kan blive tilfredsstillet med disse tal. Det er således næppe noget, der i større omfang kan bruges aktivt i ens privatøkonomiske overvejelser, men når det er sagt, får man trods alt lidt indsigt i, om man har en relativ lav eller stor realkreditgæld. Det kan i sig selv give anledning til at stoppe op og lige overveje en ekstra gang om man har skruet sin boligfinansiering fornuftigt sammen i forhold til ens økonomi, og de planer man har for fremtiden.
- Ser vi på landsplan, skylder den gennemsnitlige boligejer 1.425.000 kroner i sin ejerbolig. Det kan godt være fordelt på ét realkreditlån eller på flere realkreditlån. Det afgørende er, at det er den samlede realkreditgæld med pant ejerboligen. Det er klart, at der er store forskelle på tværs af landet. Vender vi blikket mod Lolland, finder vi den kommune, som har den laveste gennemsnitlige realkreditgæld. Her er der ”kun” realkreditgæld for 536.000 kroner i boligen. Og ikke overraskende finder vi den højeste gennemsnitlige realkreditbelåning i Gentofte på 3.337.000 kroner.
- Èn ting er de betydelige forskelle i realkreditgælden på tværs af geografi, men det er klart, at der også er store forskelle inden for landets kommunegrænser. Inddeler vi derfor tallene i såkaldte deciler, ser vi, at hvis man er blandt de 10 % af boligejerne i landet med lavest realkreditgæld, så skal ens samlede realkreditbelåning i boligen være mindre end 361.000 kroner. Og placerer man sig lige præcis i midten af datasættet – og der hermed er lige så mange boligejere, som har enten en større eller mindre realkreditbelåning i boligen – skal man have en lånestørrelse på 1.113.000 kroner. Det er den såkaldte median eller alternativt den 5. decil. Er man blandt de 10 % af boligejerne på landsplan, hvor man har den højeste realkreditgæld i boligen, skal man op over 2.804.000 kroner.
- Zoomer vi ind på de forskellige kommuner i landet bliver forskellene på tværs af boligejerne endn tydeligere. De 10 % af boligejerne med lavest realkreditbelåning i Lolland har en samlet lånestørrelse på op til 165.000 kroner, mens de 10 % af boligejerne med højest realkreditbelåning skylder 1.015.000 kroner – en forskel på 850.000 kroner. Vender vi til gengæld blikket mod Gentofte, er der en forskel på hele 5.819.000 kroner på boligejerne i den såkaldte 1. decil og 9. decil. I 1. decil lyder lånestørrelsen på 763.000 kroner mod 6.582.000 kroner for de 10 % af boligejerne med højest realkreditgæld i boligen i Gentofte.
- I nedenstående er vist et Danmarkskort, der giver et overblik over den gennemsnitlige realkreditgæld i ejerboligen. Ikke overraskende finder vi den højeste realkreditgæld i kroner og øre i København, nord for København samt Aarhus. Det er blot et spejlbillede af, at det også er her vi finder de højeste boligpriser. I analysen er vist en tabel, hvor man kan se decil-fordelingen af realkreditgælden på samtlige af landets kommuner.
