Historisk store konverteringsbølger vil give et skub frem til aktiviteten i dansk økonomi – men effekten bør ikke overgøres.
For nyligt blev der sat punktum for en historisk stor konverteringsrunde, og 2019 kommer samlet set til at byde på den højeste konverteringsaktivitet i nyere tid. For hele 2019 ventes et konverteringsomfang på i omegnen af 450 mia. kroner – svarende til 16 % af det samlede udestående realkreditudlån. Nationalbanken har vist, at konverteringsbølger kan være en katalysator for udnyttelse af friværdi efter en periode med stigende boligpriser. Et oplagt spørgsmål er derfor også, om den høje konverteringsaktivitet kan medvirke til at løfte privatforbruget og boliginvesteringerne – ud over effekten fra de løbende rentebesparelser i forbindelse med en konvertering ned i rente.
Set i lyset af dette har vi set nærmere på danskernes låneadfærd i forbindelse med en indfrielse af realkreditlånet. Det har vi gjort på baggrund af indfrielser for 400.000 boligejere gennem perioden 2011-2019. Analysen er vedhæftet og konklusionerne er som følger:
Først og fremmest viser det sig, at mange indfrielser ikke nødvendigvis er lig med mange nye udlånskroner i omløb. Der er boligejere, som ikke optager et nyt lån efter en indfrielse og der er boligejere, som udnytter en konvertering til at lave en delvis indfrielse – altså at nedbringe gælden. For hele perioden er det godt 3 ud af 10 boligejere, som har optaget et større lån end det, der blev indfriet.
Over de senere år spores en tendens til, at flere boligejere låner op efter en indfrielse. I 2019 har det indtil videre været gældende for omtrent 37 % af indfrielserne. Der er også en tendens til, at boligejerne låner lidt flere penge end tidligere i forbindelse med en låneomlægning. Tilbage i 2013-2015 lå den gennemsnitlige merbelåning på i omegnen af 110.000-120.000, mens den i år har været på godt 205.000 kroner.
Imidlertid har merbelåningen været på skrump sammenlignet med både 2017 og 2018. I 2018 var vi oppe og runde næsten 325.000 kroner i merbelåning i gennemsnit. Stagnerende boligpriser i landets dyreste områder kan være en forklaring på denne udvikling.
Trods løbende konverteringsbølger gennem efterhånden en årrække har udlånsvæksten til boligejerne været afdæmpet i en historisk kontekst, og der er ikke blevet sat nogen større forbrugsfest i gang i dansk økonomi. Vores data indikerer, at den aktuelt historisk store konverteringsaktivitet kan sætte lidt ekstra skub i både udlånsvækst og forbrug, men effekten bør ikke overgøres. Tallene vidner således ikke om en større adfærdsændring hos boligejerne gennem perioden trods stadigt lavere renter og et mere gunstigt økonomisk klima.
Læs hele analysen
