Vi har i en ny analyse set nærmere på potentialet for energiforbedringer i de danske ejerboliger og zoomet ind på de privatøkonomiske konsekvenser af et godt energimærke. Analysen er vedhæftet og konklusionerne er som følger:
- Klimaloven blev mod slutningen af sidste år vedtaget med et bredt politisk flertal. Det betyder, at vi i 2030 skal have reduceret vores udledning af drivhusgasser med 70 % sammenlignet med 1990. I den forbindelse er det oplagt, at boligmarkedet kan komme til at spille en betydelig rolle i forhold til at få nedbragt udledningen af drivhusgasser.
- Energimærkningen af de danske ejerboliger afslører i hvert fald et stort potentiale for mulige energiforbedringer. Således har små 40 % af de danske parcelhuse de dårligste energimærkninger på enten E, F eller G, mens ”kun” 13,5 % har de bedste energimærker i form af A og B.
- Potentialet for energiforbedringer varierer på tværs af landet. I Skanderborg har mere end hver femte hus energimærke A, i Aarhus er det godt 14 % af de energimærkede huse mod blot 5 % i København. På Lolland er andelen blot 1 %.
- For boligejerne kan der være en betydelig privatøkonomisk gevinst ved energirenoveringer, men langt fra alle boligejere er klar over potentialet eller ved, hvordan de skal udnytte det. Med udgangspunkt i enten fjernvarme eller naturgas, spænder de forventede årlige energiudgifter for et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter fra små 3.000 kroner ved energimærke A2020 og op til godt 30.000 kroner ved en G-mærkning.
- Der vil også være en positiv effekt af et godt energimærke på boligens markedsværdi. I praksis kan det dog godt være svært at adskille priseffekten af et godt energimærke fra selve boligens vedligeholdelsesstand. Forskellige beregninger og empiriske undersøgelser indikerer, at en forbedring af energimærket med en karakter, kan give anledning til en øget salgspris på i omegnen af 70.000 kroner til cirka 100.000 kroner for et gennemsnitligt hus.
- Den præcise størrelse på salgsprisen af et bedre energimærke er dog mere end usikker for den enkelte bolig, og priseffekten vil kunne variere over tid. Det bør derfor heller ikke være en forventning om en hurtig salgsgevinst, der driver overvejelser om igangsættelse af energiforbedringer af boligen.
- I stedet bør man som boligejer primært forholde sig til, hvor hurtigt en eventuel energiforbedring tjener sig selv hjem – altså investeringen holdt op imod den løbende lavere energiregning - samt den nytteværdi, som energiforbedringen kan bidrage til. Her tænkes især på, at gener som træk, kolde gulve eller bare et koldt hus henover vinteren kan reduceres, og det giver en nytteværdi, som er svær at gøre op i kroner og øre
