Nu kan du få en fast lav pålydende rente på kun 1 % på et 10-årigt realkreditlån med afdrag.
Hvem er lånet relevant for?
- Boligejere, der ønsker et tillægslån i boligen til f.eks. renovering af boligen eller køb af ny bil.
Beregningseksempel på lån på 300.000 kr.
Nedenstående beregningseksempel viser, hvad det koster at låne et fastforrentet obligationslån med pålydende rente på 1 %.
Månedlig ydelse før skat |
2.961 kr. |
Månedlig ydelse efter skat |
2.817 kr. |
Heraf afdrag |
2.535 kr. |
ÅOP |
2,46 % |
Hovedstol |
318.000 kr. |
Løbetid |
10 år |
---|
Forudsætninger for beregningen:
- 1 %-lånet udbetales den 1. september 2014.
- Lånet har en pålydende rente på 1 %
- Lånet udbetales til kurs 98,50 - ud fra kursniveauet den 1. september 2014. Kursen kan i sagens natur variere fra dag til dag. Jo højere kursen på 1 %-lånet er, desto mindre bliver din hovedstol grundet mindre kurstab og omvendt.
- Lånet er sat til 10 år og skattesatsen er på 33,70 %
- Låneprovenuet er på 300.000 kr., og hovedstolen er på 318.000
- Omkostninger i forbindelse med optagelse af lånet er 3.000 kr. i lånesagsgebyr, 3.250 kr. i tinglysningsservice og kurtage på 466 kr.
- Der betales ca. 29.200 kr. i rente og bidrag. Det samlede beløb der skal betales tilbage er 347.200 kr.
Vær opmærksom på
Lånet på 1 % i fast rente over 10 år med afdrag er endnu nyt på markedet. Det betyder, at der er risiko for en såkaldt indlåsningseffekt på 1 %-lånet, hvilket der altid vil være, når et nyt obligationslån introduceres. Indlåsningseffekt betyder, at man i værste fald kan komme til at realisere det oprindelige kurstab, når lånet engang indfries, eller at en evt. restgældsreduktion ved rentestigninger bliver mindre end ellers.
Risikoen for indlåsningseffekt vil automatisk mindskes i takt med, at flere og flere låntagere vælger dette lån, og at der hermed kommer en betydelig mængde likviditet ind i obligationsserien. Vælger du et 1 % fastforrentet lån, får du under alle omstændigheder en historisk lav fast rente i 10 år, og du vil altid kunne indfri dit lån til kurs 100. Med andre ord bliver du ikke ”låst” i et lån, som økonomisk set ikke er til at komme ud af. Indlåsningseffekten har ikke betydning, hvis du holder lånet til udløb. Det er kun i forbindelse med en indfrielse af dit lån, at den kan få betydning.