Book møde
Beregn

Rentetilpasningsauktion for april 2024 refinansiering er afsluttet

09 februar - 2024

I dag har vi haft sidste rentetilpasningsauktion til refinansiering af FlexLån® i april 2024, og i løbet af ugens auktioner har vi solgt obligationer til for knap 45 mia. 

Ved sidste refinansiering af FlexLån® med 1-årig rentetilpasning oplevede låntagerne kraftige rentestigninger, men nu kan de se frem til et mindre rentefald fra 3,63% til 3,59% for lån med afdrag og fra 3,61% til 3,56% for lån uden afdrag. 

For de øvrige låntagere med FlexLån® er dette første rentetilpasning efter de kraftige rentestigninger i 2022 og 2023, og de kan nu se frem til en rentestigningen på cirka 3% i forhold til deres nuværende rente, idet F3 og F5 ender på henholdsvis 2,99% og 2,96% for lån med afdrag og 2,95% og 2,92% for lån uden afdrag.

For de berørte låntagere er der naturligvis tale om kraftige rentestigninger, men renterne er trods alt lavere end ved rentetilpasningsauktionen for januar 2024 refinansieringerne. Ved denne auktion endte F3 og F5 renten endte på henholdsvis 3,39% og 3,34% for lån med afdrag og 3,35% og 3,29% for lån uden afdrag. Så selvom renteniveauerne i de seneste år er kommet er godt stykke op i det positive niveau, så kan låntagerne med FlexLån® trods alt glæde sig over, at de kraftige rentestigninger nu er afløst af mindre rentefald.

For hele ugens auktioner var der tale om god investorinteresse, og det såkaldte bid-to-cover – altså købsbud i forhold til mængden af solgte obligationer – endte på 2,72 på F1-auktionen og 3,45 på F5-auktionen.

Op til denne auktion har låntagerne haft travlt med at rykke ind på kurven, og det er især F5-låntagere, som har bevæget sig. Ser vi på den såkaldte refinansieringsgrad for F5 – altså hvor stor en udestående lånevolumen, der er på auktion i forhold til den mængde, der udløber – så er vi nede i 30 %. Sat lidt på spidsen kan man dermed sige, at det er mindre end hver tredje låntager, som har valgt at holde fast i sit F5-lån i forbindelse med rentetilpasningen. En hel del låntagere har søgt ned mod F3-lånet, og her er refinansieringsgraden på 123 procent, mens refinansieringsgraden for F1-lånet ligger på 94 procent. Det betyder, at F3-puljen er vokset ganske markant i forhold til den oprindelige mængde af F3-låntagere, og dermed ser det ud til, at låntagerne har valgt at skrotte deres gamle lån til fordel for F3-lånet. Bevægelsen ind på rentekurven viser, at boligejerne er begyndt at positionere sig til snarlige rentefald. For at kunne nyde godt af en lavere rente, kigger boligejerne i stigende grad mod FlexLån® med kortere rentebinding, og der er udsigt til medvind på rentefronten med lavere flex-renter, når Nationalbanken sætter renten ned. 

Konsekvenserne af de nye renter fra ugens auktion kan ses i nedenstående tabel. Har man et F1-lån på 1 mio. kroner, så falder ydelsen den 1. april  med kr. 10 hvis man betaler afdrag og kr. 25, hvis man har afdragsfrihed. Har man f.eks. et F5-lån på 1 mio. kroner, så stiger ydelsen den 1. april  med kr. 545 hvis man betaler afdrag og kr. 1.490, hvis man har afdragsfrihed. 

FlexLån® Nuværende ydelse efter skat Rente pr. 1 april 2024  Ydelse efter skat pr. 1. april 2024Ændring i ydelse 
F1 med afdrag
4.275
3,59%  4.265     10
F1 afdragsfri
2.785 3,56%  2.760      25
F2 med afdrag
3.650 3,26%  4.270    620
F2 afdragsfri
   955 3,23%
 2.575 1.620
 F3 med afdrag3.645  2,99% 4.275    630
 F3 afdragsfri   595 2,95% 2.390 1.795
 F4 med afdrag 3.755 2,95% 4.380    625
 F4 afdragsfri    560 2,91% 2.370 1.810
 F5 med afdrag 3.850 2,96% 4.395    545
 F5 afdragsfri     770 2,92% 2.260 1.490
Forudsætninger: Restgæld 1 mio. kr. Skattesats 33 %. FlexLån® F1, F2,…, F5 har restløbetid på hhv. 29, 28,…, 25 år. Bidragssatsen svarer til 80 % belåning og afhænger af rentebindingsperiode og evt. valg af afdragsfrihed. Kontantlånsrenten er inkl. kursfradrag.