FlexKort® er boliglånet til dig, der vil have lav rente og ydelse her og nu. Renten er variabel, og lånet får ny rente hvert halve år.
FlexKort®
Du får lavere rente end på de fleste andre boliglån (men skal have råd til, at den senere kan stige).
Så længe renten er lav, betaler du hurtigere af på restgælden end på lån med fast rente.
Du har mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år.
Se, hvad de forskellige lån fra Realkredit Danmark koster. Du kan regne på flere lån ad gangen og sammenligne prisen.
Beregn lånDu kan låne op til 80 procent af den værdi, som Realkredit Danmark vurderer din ejerbolig til.
Er boligen en fritidsbolig, kan du låne op til 75 procent af dens værdi. Hvis du ønsker afdragsfrihed, kan du dog højest låne 60 procent af fritidsboligens værdi.
FlexKort® er et realkreditlån med variabel rente. Løbetiden er op til 30 år.
Lånet får ny rente 1. januar og 1. juli hvert år. Vi fastsætter renten ud fra 6 måneders CITA-rentesats plus et fastsat tillæg. Renten på FlexKort® er fast i de 6 måneder mellem rentefastsættelserne den 1. januar og 1. juli, og her er det kun kursen på obligationslånet, der løbende ændrer sig. Det betyder, at der ved større udsving på rentemarkederne kan komme et betydeligt spring op i renten på FlexKort® i forbindelse med selve rentefastsættelsen. Vær opmærksom på, at ydelser og ÅOP m.v. i online-beregnerne er baseret på den aktuelle rente på obligationen. Eventuelle stigninger i 6 måneders CITA-rente siden seneste rentefastsættelse er således ikke medregnet. Se evt. vores forventninger til renteudviklingen på FlexKort® her
Med FlexKort® får du typisk lavere rente her og nu end på et lån med fast rente. I starten af lånets løbetid vil din månedlige ydelse derfor også være lavere, og du vil afdrage hurtigere på din restgæld.
Du skal have luft i budgettet for at vælge FlexKort®. For hvis renten stiger, vil din månedlige ydelse blive højere. Der er ikke garanti for, at din samlede ydelse i lånets løbetid bliver lavere end på et fastforrentet lån.
Du kan få op til 10 års afdragsfrihed på FlexKort®. Årene med ekstra luft i budgettet behøver ikke at ligge i forlængelse af hinanden.
Mens dit lån er afdragsfrit, betaler du stadig renter og bidrag på lånet. Desuden betaler du et tillæg til bidraget i de afdragsfrie perioder.
Du kan hvert kvartal vælge afdragsfrihed til eller fra. Ændringen skal godkendes af Realkredit Danmark og koster et gebyr. Se prisblad (PDF).
Når du får et lånetilbud på FlexKort®, skal du være opmærksom på, at kursen kan ændre sig, før du får lånet udbetalt.
Falder kursen, vil du få et mindre beløb udbetalt end det, der står i dit lånetilbud.
Mod et gebyr kan du låse kursen fast indtil lånets udbetalingsdato. Så ved du, at du får udbetalt det beløb, du har brug for.
Obligationen bag FlexKort® har ofte en kortere løbetid end lånet. Når den udløber, refinansierer vi automatisk dit lån. Det gør vi ved at udstede en ny obligation med en løbetid på 1-10 år. Vi vælger den løbetid, der giver dig de bedste vilkår.
Samtidig med refinansieringen justerer vi det tillæg til renten, som du betaler.
Du kan indfri lånets restgæld til markedskurs, når du vil. Men det kan være dyrt at indfri lånet mellem to refinansieringer. Jo længere tid, der er til næste refinansiering – jo større er din risiko for at få et kurstab.
Lånet kan altid indfries til kurs 100 i forbindelse med en refinansiering. Opsigelsen skal ske mindst to måneder før, vi refinansierer dit lån.
Det er sjældent forbundet med større kurstab eller -gevinster at indfri FlexKort®. Obligationen bag lånet ligger typisk tæt på kurs 100. Vær dog opmærksom på, at det kan påvirke din skat, hvis du får en kursgevinst eller et kurstab, når du indfrier dit lån.
FlexKort® har variabel rente. Der er derfor risiko for, at du skal betale en højere ydelse, hvis markedet ændrer sig, og renten stiger.
Ændringer i bidraget kan også betyde, at din ydelse stiger.
Der er altid individuelle hensyn forbundet med at låne penge. Før vi kan tilbyde dig et boliglån og aftale de nærmere vilkår for lånet, skal vi kende din økonomi og vurdere din bolig.
Beregn prisen på dit FlexKort®
Se Realkredit Danmarks priser og gebyrer (PDF)
Læs om vores låntyper og forretningsbetingelser (PDF).
Hvis du vælger at optage eller omlægge et lån hos os, så får du også mulighed for at bestille en Tryg Lånesikring, som kan dække din månedlige låneydelse, hvis du fx skulle miste dit arbejde og din indtægt i mere end en måned.
Flytter du dine realkreditlån til os, og bliver du samtidig en del af Danske Banks kundeprogram, slipper du for en række gebyrer hos os:
Obligationslån | FlexLån® T | FlexLån® K | FlexLife® | |
---|---|---|---|---|
Rentetype | Fast | Variabel | Variabel | Fast/Variabel |
Fast ydelse (se pkt. 1,2) | Valgfrit | |||
Fast løbetid | Valgfrit | |||
Du kender din rente | i hele løbetiden | i 1-10 år | i 1-10 år | i 1-30 år |
Afdragsfrihed (se pkt. 3) | Op til 10 år | Op til 10 år | Op til 30 år | |
Max løbetid | 30 år | 30 år | 30 år | 30 år |
Max lånebeløb (se pkt. 4) | 80% | 80% | 80% | 75% |
Fordele | Fast kendt rente helt til lånets udløb | Renten og ydelsen er typisk lavere end på et fastforrentet lån | Renten og ydelsen er typisk lavere end på et fastforrentet lån | Højere fleksibilitet i forhold til valg af ydelse og mulighed for lang afdragsfrihed |
Ulemper | Typisk højere rente end et FlexLån® | Løbetiden forlænges, hvis renten stiger | Din ydelse stiger, hvis renten stiger | Du betaler lidt ekstra for fleksibilitet og mulighed for afdragsfrihed i op til 30 år |
Tal med os om lån til bolig og få klare anbefalinger. Det koster ikke noget at spørge.
Se, hvad du får hos osRegn på dit lån og få en vejledende beregning. Eller tal med os, hvis du vil have en personlig beregning. Book møde eller ring på 70 15 15 16
Vi har bedt Danske Bank om at markedsføre vores produkter for os, og derfor behandles dine cookie data også af Danske Bank. Vi bruger data fra egne cookies og tredjeparts cookies. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om cookies.