Book møde
Beregn

Danske BoligStart

Få hjælp til dit boligkøb - ny mulighed for boligkøbere mellem 18-38 år.                                                                             

Få hjælp til dit boligkøb: Ny mulighed for boligkøbere mellem 18-38 år

Et boligkøb er en af livets helt store økonomiske beslutninger. Ofte er det forbundet med mange spørgsmål, en masse nye begreber og usikkerhed – ikke mindst hvis det er første boligkøb. Derfor lancerer Danske Bank og Realkredit Danmark nu i fællesskab Danske BoligStart. 

26 maj - 2025

Danske BoligStart er et samlet tilbud med fordele til dig mellem 18-38 år, der skal købe bolig. Målet er at skabe tryghed for yngre boligkøbere, så de får en god oplevelse og den nødvendige hjælp fra start til slut i boligkøbsprocessen. Blandt andet får de kommende boligkøbere tilknyttet en personlig rådgiver som sparringspartner gennem hele forløbet. De får også nem adgang til en række specialister, f.eks. en byggeteknisk ekspert fra OBH Rådgivende Ingeniører eller en køberrådgiver fra mæglerkæden home, der bl.a. giver gode råd til at forhandle boligens pris. 

Læs mere om Danske BoligStart hos Danske Bank

Rabat på lånesagsgebyr 
Med Danske BoligStart får boligkøbere mellem 18-38 år desuden en særlig rabat på lånesagsgebyret i resten af 2025, hvis de er kunde i Danske Bank og optager realkreditlån i Realkredit Danmark. 

”Sammen med Danske Bank har vi hele tiden fokus på at gøre vores tilbud til boligkøberne endnu mere attraktive. Nu er vi klar med en samlet pakke, Danske BoligStart, til vores fælles kunder mellem 18-38 år, der giver dem en række fordele, når de skal købe bolig. Blandt andet en særlig rabat på lånesagsgebyret, når de optager lån hos Realkredit Danmark resten af året. Dermed gør vi finansieringen af boligkøb endnu mere fordelagtig for boligkøberne mellem 18-38 år”, siger Kamilla Hammerich Skytte, administrerende direktør i Realkredit Danmark.

Mange drømmer om hus og have 
Boligkøb står højt på ønskelisten hos mange unge, og især drømmen om at bo i hus er populær, viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Danske Bank og Realkredit Danmark. Her svarer over 70 procent af de adspurgte i alderen 18-39 år således, at de ville bo i hus, hvis de frit kunne vælge, mens kun ca. hver femte ville vælge at bo i lejlighed. Ifølge undersøgelsen ønsker 30 procent af de unge også at bo tættere på naturen, hvis de skulle flytte.

Det første boligkøb kan være svært
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er halvdelen af alle boligkøb i Danmark et førstegangskøb, og i gennemsnit er førstegangskøberne omkring 35 år. Udover at boligkøbet er forbundet med mange forandringer og følelser, er der også mange spørgsmål og en masse nye begreber at forholde sig til.

”Et boligkøb kan være noget af en mundfuld, og der er mange stadier fra du går i gang, til du er i mål. F.eks. at finde boligen, undersøge lånemuligheder, underskrive købsaftalen, få udarbejdet skøde, vælge boliglån, tegne forsikringer og ikke mindst selve flytningen”, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark. Han anbefaler derfor at søge hjælp i god tid, når de første spirer om et boligkøb begynder at melde sig.  

Danske BoligStart

Vil du vide mere om Danske BoligStart hos Danske Bank?

Læs om fordelene her