Realkredit Danmark sænker bidragssatserne på nye fastforrentede realkreditlån og FlexLife® med fast rente.
Lån med fast rente er og bliver et flagskib inden for realkredit, og er relevant for mange. Med bidragsnedsættelserne gør Realkredit Danmark det nu endnu bedre for dig, der ønsker trygheden ved lån med fast rente. Om lån med fast eller variabel rente er det bedste valg, afhænger naturligvis af din risikoprofil, økonomiske robusthed og tidshorisont i din bolig.
”Styrken ved lån med fast rente er ikke kun sikkerhed mod eventuelle rentestigninger, men også beskyttelse af friværdien i boligen, hvis stigende renter skulle presse boligpriserne ned. Derudover er det muligt at omlægge sit fastforrentede realkreditlån uden noget større kurstab, da man altid kan indfri sit fastforrentede lån til kurs 100, når der opstår muligheder i markedet,” siger Kamilla Hammerich Skytte, administrerende direktør for Realkredit Danmark.
Bidragssatsen på nye realkreditlån med fast rente med afdrag sænkes fra 0,68 % til 0,57 % ved en belåning på 80 % af boligens værdi. Det giver en årlig besparelse før skat på cirka 2.500 kroner ved finansiering af et gennemsnitligt dansk parcelhus til 2,8 mio. kroner. Besparelsen er større, hvis boligen er dyrere. For en gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 kvadratmeter i København til ca. 5,6 mio. kroner løber besparelsen f.eks. op i godt 4.900 kroner ved 80% belåning.
Saml. udbetalt kreditbeløb: 2.000.596 kr. Løbetid: 30 år. Debitorrente 4,06 %. Mdl. ydelse ved bidrag 0,57%: 10.913 kr. Kreditomkostninger ved bidrag 0,57%: 1.795.871 kr. Samlet tilbagebetaling før skat ved bidrag 0,57 %: 3.796.467 kr. ÅOP (u. obl. brandforsikring) ved bidrag 0,57%: 5,05. Der tages pant i boligen. Beregning pr. den 22. januar 2026.
Samtidig med at Realkredit Danmark nu sænker prisen på nye realkreditlån med fast rente, styrker Danske Bank desuden konceptet, Danske BoligStartTM, til boligkøbere mellem 18-38 år, som typisk er førstegangskøbere: Fremover får de unge boligkøbere den laveste rente i rentespændet, når de optager et boliglån i banken - det vil sige den del af finansieringen, der er på toppen af et realkreditlån.
Prisnedsættelserne på nye realkreditlån og tilbud om laveste rente inden for rentespændet for yngre boligkøbere er ikke isolerede initiativer, men er en del af en samlet strategi, hvor Realkredit Danmark og Danske Bank har intensiveret samarbejdet om at skabe mest mulig værdi for kunderne.
”Sammen med Danske Bank har vi det seneste år styrket vores samlede værditilbud til boligkunderne med en lang række tiltag. For eksempel har vi tidligere fjernet ekstra bidragstillæg på nye afdragsfrie realkreditlån under 60 % belåning, hvilket giver kunderne større fleksibilitet i forhold til opsparing og økonomisk planlægning. Men det handler ikke kun om at være skarpe på priserne. Konkurrencen om boligkunderne er stor, og her er det afgørende, at vi i Danske Bank koncernen kan tilbyde rådgivning på tværs af bolig, investering, pension og hverdagsøkonomi. På den måde kan vi hjælpe kunderne med at optimere deres samlede økonomi og gøre en positiv forskel for både nye og eksisterende kunder,” siger Kamilla Hammerich Skytte.
Inden for boligområdet har Danske Bank og Realkredit Danmark på det seneste lanceret en lang række initiativer, der skal styrke det samlede værditilbud til boligkunder. I mobilbanken er det f.eks. blevet muligt at følge sit fastforrentede lån og se omlægningspotentialet, ligesom man med få klik kan foretage digitalt profilskifte på sit FlexLån® fra Realkredit Danmark. Foreløbigt boligkøbsbevis er introduceret i Boligværktøjet, der gør det nemt for potentielle købere at få et foreløbigt svar på, hvor meget de kan købe bolig for ud fra deres økonomi. Endeligt giver det nye tiltag Hurtigt BoligSvar mulighed for, at både kunder og potentielle kunder efter de har indsendt de nødvendige oplysninger og afholdt møde kan få et hurtigt svar på, om de kan byde på drømmeboligen.
Danske BoligStart™ giver fordele til dig, der er mellem 18-38 år og skal købe bolig.
Læs mere om Danske BoligStart