Realkredit Danmark og Danske Bank arbejder løbende på at udvikle dansk realkredit og tilbyder nu en ny lånemulighed, der sikrer en mere fleksibel finansiering af boligkøbet. Det kan især komme de yngre boligkøbere til gavn.
Med den nye løsning får flere nu adgang til Realkredit Danmarks populære realkreditlån, FlexLife®, der som noget nyt kan kombineres med et boliglån i banken. Det betyder, at 75 % af boligens pris finansieres med FlexLife® og op til 20 % med et boliglån i banken.
Boligkøberne kan altså nu som udgangspunkt nøjes med en udbetaling på 5 % af boligens pris og samtidig nyde godt af den fleksibilitet, FlexLife® tilbyder. Den nye lånemulighed er især relevant for yngre boligkøbere, der typisk ikke har en stor opsparing med.
"Vi udvikler og styrker hele tiden vores realkreditlån til gavn for vores kunder i hele landet. Nu gør vi vores fleksible og populære FlexLife® tilgængeligt for flere boligkøbere, hvilket skal gøre det lettere for især de yngre boligkøbere at komme godt i gang på boligmarkedet, fordi de kan afvikle boliggælden i et lavere tempo end ellers. Fleksible afdrag på lånet indenfor en aftalt ramme kan være med til at skabe bedre balance i kundernes økonomi og mulighed for gradvist at opbygge friværdi, uden at de behøver at vælge et rent afdragsfrit lån", siger Kamilla Hammerich Skytte, administrerende direktør for Realkredit Danmark.
”Det første boligkøb er for mange en meget stor beslutning, der stiller krav til økonomisk overblik. Med den nye lånemulighed ønsker vi netop at skabe økonomisk balance for boligkøberne, så de får en tryg og god start på boligmarkedet”.
FlexLife®- lånet, du kan forme til dit liv
Fleksibiliteten i FlexLife® betyder, at du indenfor en aftalt ramme selv har mulighed for at bestemme, hvor meget du vil afdrage på lånet, så det passer til netop din økonomi og det liv, du gerne vil leve. Derudover er det også muligt at skrue op og ned for afdragene over tid, i takt med at din økonomi og dine behov ændrer sig – for eksempel hvis familien vokser, du får mere i løn eller ønsker at gå ned i arbejdstid. Den store fleksibilitet i lånet betyder bl.a. også, at bidragssatsen på FlexLife® er højere end på lån med afdrag. Du kan læse mere om FlexLife® her.
Skaber økonomisk balance hos de yngre boligkøbere
En ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Realkredit Danmark og Danske Bank, viser, at den største bekymring ved boligkøb blandt 18-29-årige er, om de har råd til at leve det liv, de gerne vil (42 %). Derefter følger frygten for at stifte stor gæld og aldrig blive gældfri (39 %) og dernæst risikoen for store udgifter til renovering (37 %).
Ifølge Kamilla Hammerich Skytte er det naturligt, at de yngre boligkøbere bekymrer sig, da boligkøbet er en af de største økonomiske beslutninger, vi træffer i livet:
”Det første boligkøb er for mange en meget stor beslutning, der stiller krav til økonomisk overblik. Med den nye lånemulighed ønsker vi netop at skabe økonomisk balance for boligkøberne, så de får en tryg og god start på boligmarkedet”.

Med FlexLife® er du selv med til at bestemme afdragene på dit lån og kan skrue op eller ned hen ad vejen – inden for en aftalt ramme.