Ny lånemulighed: Hjælp til sundere boliger – især i landdistrikter
Book møde
Beregn

Ny lånemulighed: Hjælp til sundere boliger – især i landdistrikter

Boligejere i hele landet kan nu søge om finansiering til udvalgte forbedringer, der kan bidrage til en sundere, mere robust og anvendelig bolig. Med den nye mulighed understøtter Realkredit Danmark og Danske Bank særligt boligejere i landdistrikter, hvor mange boliger er ældre og kan have behov for nødvendige forbedringer.

21 september - 2026

Sammen med Danske Bank udvider Realkredit Danmark nu tilbuddet om lån på fordelagtige vilkår til energiforbedring og klimatilpasning, så det også omfatter lån til sundere boliger - både helårsboliger og fritidsboliger. Det betyder, at boligejere fremover kan få særligt fordelagtige lånevilkår til dokumenterede forbedringer, som er godkendt af Danske Bank og Realkredit Danmark, og som styrker boligens sundhed, indeklima og grundlæggende kvalitet.

Lån til formål, der bevarer boligens kvalitet
Den nye lånemulighed kan for eksempel være med til at finansiere udskiftning af beskadigede asbesttage, radonsikring, tilslutning til offentlig vandforsyning og kloakering eller udskiftning af forældede eller fejlbehæftede elinstallationer og brændeovne. 

”Nogle forbedringer gennemfører man ikke for at få et nyt køkken eller øge salgsprisen her og nu. Man gør det for på sigt at bevare boligens kvalitet, forebygge yderligere forfald og sikre, at den fortsat er sund og anvendelig. Derfor er det vigtigt for os at kunne tilbyde finansieringsmuligheder til boligejere i hele landet – også i landdistrikterne, hvor behovene kan være meget konkrete,” siger Kamilla Hammerich Skytte, administrerende direktør i Realkredit Danmark. 

Ifølge en analyse fra Dansk Industri fra marts 2026 baseret på tal fra Danmarks Statistik og Finans Danmark vurderes der at være op mod 385.000 boliger med asbesttag i Danmark. Når det gælder asbesttage, understreger Kamilla Hammerich Skytte dog, at et intakt tag som udgangspunkt ikke skal udskiftes alene på grund af materialet. Lånemuligheden er relevant, når der efter en konkret vurdering er behov for at handle.

Gør boligen sundere med realkreditlån  
Boligejere kan blandt andet søge om finansiering til sundere bolig som realkreditlån i Realkredit Danmark, hvis forbedringen er omfattet af de formål, Danske Bank og Realkredit Danmark har godkendt, og kan godkendes efter en konkret vurdering. Det kan især være relevant ved større forbedringer, hvor lånet kan indgå som en del af boligens langsigtede finansiering.

Hvis forbedringen finansieres med realkreditlån i Realkredit Danmark, betales der ikke lånesags- og ekspeditionsomkostninger. De øvrige vilkår for lånet følger Realkredit Danmarks almindelige priser og betingelser.

For mindre og mere afgrænsede projekter er det også muligt at søge om finansiering som boliglån i Danske Bank. Her gælder samme attraktive rente som på lån til energiforbedring og klimatilpasning, hvis hele lånet bruges til godkendte forbedringer af boligens sundhedstilstand. Læs mere her: Sænk energiforbruget i din bolig – lån til en skarp pris | Danske Bank 

Kunden skal kreditgodkendes og dokumentere, hvad lånet skal eller er blevet brugt til. Det kan for eksempel være med et tilbud fra en håndværker eller et byggemarked, en rapport eller anden relevant dokumentation.

Du kan også læse mere om muligheden her: Lån til energiforbedringer og klimatilpasning | Realkredit Danmark

Vil du låne til energiforbedring, klimatilpasning eller sundere bolig?

Tal med os, hvis du tænker på at energiforbedre, klimatilpasse eller forbedre sundhedstilstanden i din bolig. Vi er klar med råd og kan hurtigt regne på, hvad dit boligprojekt koster. Book et møde eller ring på 70 15 15 16