Book møde
Beregn

Konstituerende bestyrelsesmøde i Realkredit Danmark A/S

Fondsbørsmeddelelse nummer 4 - 22. marts 2004

Kort beskrivelse af ordinær generalforsamling i Realkredit Danmark A/S i dag Realkredit Danmark A/S har i dag kl.

10.

00 afholdt ordinær generalforsamling på Jarmers Plads 2, København V.

Ad punkt 1.

Forelæggelse af årsrapport til godkendelse.

Årsrapport 2003 blev godkendt.

Ad punkt 2.

Forslag om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion.

Indstilling om decharge for bestyrelse og direktion blev godkendt.

Ad punkt 3.

Forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.

Det blev godkendt, at årets overskud henlægges til egenkapitalen.

Ad punkt 4.

Vedtægtsændringer.

Generalforsamlingen godkendte de foreslåede ændringer i §§ 1, 18, 27 og 32.

Ad punkt 5.

Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Generalforsamlingen valgte direktør Per Skovhus og økonomidirektør Tonny Thierry Andersen, begge ansat i Danske Bank, som nye bestyrelsesmedlemmer.

Viceordførende direktør Jakob Brogaard og direktør Sven Lystbæk blev genvalgt.

Bestyrelsen består herefter af: Viceordførende direktør Jakob Brogaard Direktør Sven Lystbæk Økonomidirektør Tonny Thierry Andersen Direktør Per Skovhus de medarbejdervalgte medlemmer: Kundechef Søren Hermansen Kreditanalytiker Jørgen Raaschou Ad punkt 6.

Valg af revisorer.

Revisionsfirmaerne KPMG C.

Jespersen og Grant Thornton blev genvalgt for en etårig periode.

Ad punkt 7.

Behandling af eventuelle forslag og emner fra bestyrelsen eller aktionær.

Der var ingen forslag.

På det konstituerende bestyrelsesmøde i Realkredit Danmark A/S, som blev afholdt umiddelbart efter generalforsamlingen, konstituerede bestyrelsen sig med viceordførende direktør Jakob Brogaard som formand og direktør Sven Lystbæk som næstformand.